Borgerlig mudderkamp: 'Fascistiske' Konservative vs. 'Griske' Liberale

Debatten mellem de konservative og liberale parter fortsætter i den borgerlige fløj

De borgerlige debattører holder stadig gang i den drabelige diskussion de to grundideologier - liberalismen og konservatismen -, som har varet siden sommerferien. (FOTO: Colourbox/pressefoto)
De borgerlige debattører holder stadig gang i den drabelige diskussion de to grundideologier - liberalismen og konservatismen -, som har varet siden sommerferien. (FOTO: Colourbox/pressefoto)

Det er ikke kun regeringen og den røde blok, der forstår at bekrige sig selv med uenigheder.

I den blå ende har de liberale og konservative været i kødet på hinanden lige siden sommerferien, hvor parterne anklager hinanden for at være henholdsvis 'fascister' eller 'griske merkantilister'.

Debatten startede hen over sommeren, da konservative gerne ville skabe større afstand til de liberale partier, som de seneste år har slugt stemmerne fra De Konservative i Folketinget.

Se også: LA: Konservativ 2020-plan er bedre end ingenting

Det endte med at navne som Søren Hviid Pedersen og Mads Holger var ude med riven efter de liberale politikere for at være griske og ikke have hverken forståelse eller respekt for kulturens institutioner, hvilket skabte decideret splid mellem de borgerlige fløje.

- Liberalistiske mennesker vil gerne have identitet- og eksistensspørgsmål fjernet fra staten og i nogle tilfælde også fra nationen, mens man fra konservativ side regner dette som indlysende forbundet med nationen og i nogen grad med staten, der dog driver de vigtigste dannelsesinstitutioner såsom folkekirken, folkeskolen, Kulturministeriet og visse medier, skriver Kasper Støvring og Mads Holger eksempelvis i deres fælles kronik i Berlingske 23. august.

Sindende kogte i forvejen over antropolog og forfatter Dennis Nørmark, der omtalte de liberale politiske mål som 'merkantil griskhed, kortsigtede gevinster og åndløs formueskabelse' .

Lars Løkke Rasmussen pønser på at lade private virksomheder rykke ind på skoler og i hjemmehjælpen, samt lade velfærdsydelser være noget, man sparer op til. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto) Politik Så ekstrem er Løkke

Debatten fortsætter i dag i Berlingske, hvor den konservative folketingskandidat og tidligere KU-formand Rune Kristensen undrer sig højlydt over den liberale udvikling (og konservative affolkning) i CEPOS under overskriften 'CEPOS svigter de konservative':

- Det borgerlige bal er blevet til et halbal, hvor der kun er plads til øretæver fra den grove liberalisme. Spørgsmålet er, om tænketanken overhovedet ønsker de konservatives selskab længere? I dag er der ikke én konservativ fuldtidsansat i CEPOS eller tilknyttet bestyrelsen, skriver Rune Kristensen.

Han mener, at det første brud kom, da CEPOS gik fra at være omtalt som 'borgerlig tænketank' til at være en 'liberal tænketank'.

- Det næste kom nok, da CEPOS pludselig ville indføre fri hash, selvom det er et område, der traditionelt deler den borgerlige lejr. Og måske er det endelige søm i kisten nu kommet, med Christopher Arzrounis og Ole Birk Olesens perfide tilsvininger om, at vi konservative enten ikke har nogen eksistensberettigelse, eller også at vi er fascister, skriver Rune Kristensen.

Se også: K og LA: Venstre er på vej i den rigtige retning

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere