Annonce:
Annonce:

Banke renset

Politiet opgiver sag mod den tidligere Fredericia borgmester Thomas Banke

Politiet har opgivet at rejse sag mod den tidligere Fredericia borgmester Thomas Banke (Foto: Ole Frederiksen)
Politiet har opgivet at rejse sag mod den tidligere Fredericia borgmester Thomas Banke (Foto: Ole Frederiksen)
Annonce:
Følg Politik

- Jeg er glad og lettet over, at politiet efter flere måneders grundige undersøgelser har droppet en eventuel straffesag mod mig.

Sådan lyder det fra Fredericias tidligere Venstre borgmester, Thomas Banke, til Ekstra Bladet.

Han modtog ved middagstid afgørelsen fra advokaturchef Birgit Nielsen.

Afgørelsen

Hun skriver følgende i sin begrundelse for at standse efterforskningen:

- Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen mod Dem for at have beriget Dem for kommunale midler, for at have været misbruger af morfin og for at have kørt i morfinpåvirket tilstand.

- Begrundelsen for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at De har haft til fortsæt at begå noget strafbart, skriver Birgit Nielsen.

Sjusket - ikke fusket

Thomas Banke måtte i januar træde tilbage som borgmester, da det kom frem, at han havde sjusket med sit kørselsregnskab.

Annonce:

- Det er også rigtigt, og derfor sagde jeg på et timelangt pressemøde på Rådhuset i Fredericia ved min afgang, at jeg har sjusket men ikke fusket, siger Thomas Banke til Ekstra Bladet.

Stjernestatus

Da han ved kommunalvalget for fire år siden vippede den siddende socialdemokratiske borgmester af pinden i Fredericia, blev Thomas Banke betegnet som fremtidens mand i Venstre, men den stjernestatus varede kun kort.

Han har tidligere i Ekstra Bladet fortalt, hvordan han i sine unge dage havde prøvet diverse stoffer som hash og morfin. Han begyndte at tage morfin igen for et år siden, efter han havde fået rodbehandlet sine tænder. Det førte til, at hans politiske modtandere i såvel hans eget parti Venstre som i andre partiet i Fredericia begyndte at hænge ham ud for at være påvirket til møderne.

Da det kom frem, at han havde sjusket med sit kreditkort og kørselsafregninger, blev det for meget for hans partifæller i Venstre, der ville af med ham.

Venstre

Annonce:

Det førte til, at han på et tidspunkt blev smidt ud af Venstre, hvor han sad i partiets hovedbestyrelse, men eksklusionen varede kun få dage, og i dag er han medlem af partiet, hvor han tidlgiere var formand for Venstres Ungdom (VU).

- Jeg er medlem af Venstre, men jeg er ikke noget aktivt medlem. Nu skal jeg lige have det hele på afstand, siger Thomas Banke.

- Hvad laver du i dag?

- Jeg er ansat i det private erhvervsliv.

- Kommer du tilbage i politik?

- Hvem ved. Nu vil jeg koncentrere mig om mit arbejde og mit privatliv, og så må vi se, hvad der sker, lyder det fra Thomas Banke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: