Norske politikere: Gå af, Løkke

Stortingsmedlemmer i nabolandet er dybt forarget over Venstre formanden, hvis rejsefrås nu også er kommet i norsk medie

Lars Løkke Rasmussen er ikke en populær herre i Norge. (Foto: Adrian Joachim/Polfoto)
Lars Løkke Rasmussen er ikke en populær herre i Norge. (Foto: Adrian Joachim/Polfoto)

- Løkke bør gå af.

Det mener flere norske Stortingsmedlemmer, som Ekstra Bladet har været i kontakt med.

Se også: Venstre-folk: Hold dig væk, Løkke

Lars Løkke Rasmussens eksorbitante rejseudgifter for udviklingspenge er så uhyrlige, at Venstrelederen må trække sig fra Global Green Growth Institute (GGGI).

Sådan er reaktionen i Norge efter, at Ekstra Bladet har afsløret, hvordan Venstres statsministerkandidat har rejst på de allerdyreste flybilletter, boet på luksushoteller og kørt i limousine for bistandskroner.

Maksimalt pres
Norge er nemlig sammen med Danmark, de største bidragydere til den skandaleramte klimafond, da vores naboland har sendt 100 millioner bistandskroner i GGGI.

Se også: Fynske V-kandidater trætte af Løkkes rejsesag

Det norske udenrigsministerium udsendte samtidig en pressemeddelelse i mandags, hvor de skriver, at de vil gennemgå og evaluere, hvordan norske bistandsmidler bliver forvaltet.

Der hviler derfor nu et maksimalt pres på Lars Løkke Rasmussen for at få alle bilag frem på søndag klokken 13, hvor han har lovet, at alt kommer frem omkring hans rejser for GGGI.

Se også: GGGI: Ingen svar før søndag

Og det norske medie Aftenposten vil sikkert også se interesseret med, når Venstre formanden starter pressemødet søndag, da hans ekstravagante rejser for bistandsmidler nu er kommet på deres site under overskriften:

'Dansk toppolitiker brugte miljøpenge på hotelsuiter og flyrejser på førsteklasse'

Herunder kan du læse, hvad norske politikeres holdning er til Lars Løkke Rasmussens rejsefrås:

Irene Johansen, Arbeiderpartiet:
- Lidt specielt er det, at GGGI jo skal bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, set i forhold til rejsebranchen. Det er op til regeringen at vurdere, om han skal gå af, siger Irene Johansen.

- Vi ønsker naturligvis først og fremmest, at mest muligt går til konkrete tiltag og til at minimere administration og ekstravagante rejser.

Per Sandberg, Fremskrittspartiet:
- Vi vil se, hvordan GGGI har brugt alle deres penge. Og når vi får bilagene, vil vi se dem igennem for, om han bør betale nogle af pengene tilbage. Ombudsmanden i Norge skal vide dette her, derfor skal alle kortene på bordet i denne sag ( med Lars Løkke Rasmussen, red.) ellers skal han gå af, siger Per Sandberg.

- Vi har undersøgelser, der viser, at 50 procent af vores bistandsmidler ikke kommer derhen, hvor vi har tænkt, at de skulle hen. Og hvis man har en formand i en fond, der bruger så mange penge på rejser, limousinekørsel og luksushoteller, så er det ikke det, at det norske parlament har tænkt, at bistandsmidlerne skulle bruges til.

Audun Otterstad, Arbeiderpartiet:
- Åbenhed og ærlighed er grundliggende piller i et demokrati. Hvis oplysningerne stemmer om luksushoteller, flybilletter til 76.000 norske kroner og limousine, så bør Lars Løkke Rasmussen gå af i GGGI, siger Audun Otterstad.

- Pengene skulle være gået til en mere vedvarende energi i fremtiden og, for at hjælpe fattige bønder, håndtere klimaforandringerne. En erfaren politiker burde vide bedre end at spilde offentlige midler på en sådan måde.

Rasmus Hansson, Miljøpartiet De Grønne, tidligere leder af WWF i Norge:
- Det er uacceptabelt, at store midler fra det norske bistandsbudget, der skal fremme grøn vækst i udviklingslande, bruges til en række rejser på luksusklassen. Uanset hvad, er det hans ansvar, og det skal have konsekvenser, siger Rasmus Hansson.

- Hans luksusrejser er helt uacceptable og meget skadeligt for GGGI's omdømme. Men GGGI har en spændende målsætning, og hvis en sådan organisation lykkes, kan det være et vigtigt bidrag til udviklingen i de fattige lande. Da jeg var leder for WWF, fløj jeg på turistklasse.

Liv Signe, leder af Senterpartiet:
- GGGIs formål er at fremme grøn økonomisk vækst i udviklingslande - ikke til luksusrejser. Lars Løkke Rasmussen er derfor nødt til at vise bilagene frem for sine rejser. Løkke Rasmussen må bidrage til at rydde op i dette - både af hensyn til GGGI, men ikke mindst af hensyn til det vigtige arbejde med at skabe grøn og klimavenlig vækst i udviklingslande.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen