Derfor er Søren Pind rodet ind i GGGI-skandale

Jeg så ikke advarsler, fastholder den tidligere minister Søren Pind. Enhedslisten tvivler og vil have hans rolle i sagen endevendt

Ekstra Bladet møder Søren Pind på hans kontor onsdag formiddag. (Foto: Jonas Olufson)
Ekstra Bladet møder Søren Pind på hans kontor onsdag formiddag. (Foto: Jonas Olufson)

Den omfattende sag om Lars Løkkes skandale-fond, GGGI, rammer nu også den tidligere udviklingsminister Søren Pind (V).

Men hvorfor egentlig? Her en kort forklaring:

Det var Søren Pind, der var minister med ansvar for den danske udviklingsbistand, da GGGI i foråret 2011 fik bevilliget 90 millioner kroner over tre år.

EL: Pinds rolle i GGGI-skandale skal kulegraves



Pind vil se afslørende dokument

I en række artikler - først sydkoreansk og siden danske - er det kommet frem, at GGGI på daværende tidspunkt blev beskyldt for at være uden reelt indhold og have rod i administrationen.

Samme bekymring havde danske embedsfolk også, kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

GGGI skal undersøges før de får penge
- Den danske ambassade i Seoul skal se på de finansielle og administrative procedure i GGGI før der udbetales nogen midler, står der i den såkaldte Appraisal Note, som blev lavet i Udenrigsministeriet, da Pind var minister.

- Vi ved for lidt om de administrative og finansielle procedurer i GGGI, til at kunne vurdere om organisationen vil være effektiv og i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Desuden kan lønniveauet og ledelseskulturen ikke vurderes på nuværende tidspunkt, skriver embedsmændene videre.

Lod skandaleramte GGGI oversætte kritisk rapport

Søren Pind siger onsdag formiddag til Ekstra Bladet, at han aldrig har læst eller hørt advarslerne fra hans egne embedsfolk.

Men han erkender dog, at ansvaret var hans som siddende minister.

- Det er sådan set ligegyldigt, forstået på den måde, at de ting der foregår, fuldstændig er mit ansvar, siger Søren Pind til Ekstra Bladet.

EL: Søren Pind skal kulegraves
Herefter bliver Søren Pinds forklaring anderledes forbeholden.

- Det her ville heller ikke vække min bekymring. Og hvorfor ville det ikke det? Det ville det ikke gøre, fordi anbefalingen jo netop er, at ambassaden i Seoul skal gennemgå og sikre, at alt er i orden, siger han.

Enhedslisten forlanger, at Søren Pinds rolle i sagen bliver kulegravet.

Pind var advaret om Løkkes skandale-fond



Søren Pind erkender: Fuldstændig mit ansvar

- Det danske tilslutning til GGGI sker jo på initiativ af Søren Pind. Og hvis det er rigtigt, at han både har overhørt advarsler om organisationen og undladt at oplyse Folketinget om disse advarsler, har han jo direkte gamblet med skattekronerne og ført Folketinget bag lyset, siger han i en pressemeddelelse.

Søren Pind afviser dog blankt, at han har skjult noget for Folketinget.

På et åbent samråd onsdag eftermiddag ventes udviklingsminister Christian Friis Bach at kommentere de nye oplysniner.