Ekspert om GGGI-skattesag: Fremlæg dokumentation, Løkke

Lars Løkke Rasmussen bør fremlægge dokumentation for, at han har betalt skat af GGGI-diæter, mener ekspert

Lars Løkke bør fremlægge dokumentation for, at han betalt skatt af GGGI-diæter, mener skatteeskpert. (Foto: Lars Krabbe)
Lars Løkke bør fremlægge dokumentation for, at han betalt skatt af GGGI-diæter, mener skatteeskpert. (Foto: Lars Krabbe)

Lars Løkke Rasmussen opfordres til at lægge sine skatteoplysninger frem i sagen om, hvorvidt han har betalt skat af sine diæter fra GGGI, som det viser sig, han modtog i 2012.

Det skriver Berlingske, der har talt med flere eksperter, der alle siger, at Løkke vil være skattepligtig af GGGI-diæter udbetalt i 2012. Og skatteekspert Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen opfordrer Løkke til at lægge dokumentation på bordet for, at han har betalt, hvad han skulle i skat.

Han trækker paralleller til statsminister Helle Thorning Schmidts (S) og Stephen Kinnocks skattesag:

– Tilbage er at opfordre Lars Løkke til at fremlægge dokumentation for, at han har betalt skat af sin indkomst fra GGGI, ligesom at Venstre ønskede, at Thorning fremlagde dokumentation for hendes skatteforhold. Det eneste rigtige for Lars Løkke er nu at bede Skat om at få kigget på sin skatteopgørelse for 2012 igen, siger Torben Bagge til Berlingske.

Berlingske skriver, at Lars Løkke Rasmussen modtog diæter fra GGGI i 2012, der overskrider den skattefri grænse på 455 kr. dagligt.

Se også: Avis: GGGI modsiger Løkke om diæt-penge

Med de nye oplysninger sås der nu tvivl om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen overhovedet har betalt skat af de 8.747,50 diætkroner, han ifølge GGGI modtog. Under pressemødet for to uger siden sagde Lars Løkke Rasmussen nemlig:

- Jeg har ikke fået nogen udbetalinger fra GGGI overhovedet i det sidste skatteår. Al udbetaling, jeg har fået fra GGGI, er efter 1. januar 2013. Det er i indeværende skatteår, sagde Løkke og tilføjede:

- Bare for, at det er helt klart: Jeg har ikke modtaget noget honorar eller nogen diæter eller andet i 2012 fra GGGI.

Dermed lukkede han på pressemødet forrige søndag snakken om sin skattepligt, da han endnu kan indberette alle udbetalinger fra GGGI i dette skatteår.

Berlingske har også fået adgang til et ikke sendt interview på TV2, hvor Lars Løkke Rasmussen oplyser, at ’at mine indkomster fra GGGI falder hovedsageligt i 2013, som jo er et indkomstår, der ikke er afsluttet, og så tror jeg ikke, vi kan tilføje mere i den sag.’

Se også: Kaos i Løkkes skandalefond

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere