Skattesagen: Nøglevidne atter i skranken

Ballet genåbnes i dag i Skattesagskommissionen, når tidligere departementscher i Skatteministeriet Peter Lofts højrehånd, Steffen Normann Hansen, skal genafhøres om sin rolle i Stephen Kinnocks skattesag





Følg Ekstra Bladets livedækning af dagens møde i Skattesagskommissionen herover:

Den nu tidligere produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen bliver netop nu genafhørt som vidne i den omfattende undersøgelse, der skal kaste lys over, hvorvidt nogen uden for Skat København forsøgte at få Helle Stephen Kinnocks skatteafgørelse omgjort, da Helle Thorning-Schmidts mand i 2010 var mistænkt for uretmæssigt ikke at betale skat i Danmark.

Han fortæller, at man på et møde d. 8. december 2011, hvor både han selv, Peter Loft og Erling Andersen var Skat København, diskuterede en kopi af et udkast til aktlisten.

- Loft sagde, det var mærkeligt, at de dokumenter var med. Om det var den egentlige aktliste? Eller om det bare var nogle dokumenter, der var taget ud til denne sag?

Den oplysninger er ny. Da Steffen Normann Hansen blev spurgt til samme problemstilling under sin afhøring i marts i år, kunne han ikke huske noget.

Dermed siger Steffen Normann Hansen, at Peter Loft ville pille akter ud af den aktliste, som ombudsmanden udbad sig.

- Han sagde, at de to af akterne, dem mente han ikke skulle med. Det var de håndskrevne noter, (det der senere blev kendt som homo-notatet red.) samt den disposition, han selv havde lavet over forløbet.

Den højt rangerende embedsmand i Skatteministeriet deltog på et møde d. 16 september 2011, hvor departementschefen, Peter Loft, briefede Troels Lund og Peter Arnfeldt om skatteafgørelsens udfald.

Normann har ved sin første afhøring forklaret til Skattesagskommissionen, at Troels Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt ikke var enige i afgørelsen, da de blev briefet.

- På et tidspunkt siger Arnfeldt, at han ikke synes at afgørelsen er rigtig. Så forklarer Peter Loft, hvorfor det er sådan, og at han står inde for afgørelsen, sagde Normann Hansen dengang til kommissionen.

- Så sagde ministeren, at han heller ikke forstod det, forklarede Normann Hansen, som altså i dag skal grilles yderligere om netop, hvor tæt på sagen Troels Lund og Arnfeldt var.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere