Landets ældste vælger til kommunalvalget er 104 år

Over 4,4 millioner vælgere kan afgive deres stemme til kommunal- og regionsvalget om 14 dage

4.412.262 vælgere. Så mange danskerne kan sætte deres kryds, når Danmark om 14 dage afvikler kommunal- og regionsvalg. Det viser en foreløbig opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Landets ældste kommunevalgs-vælger er en kvinde på 104 år.

Af det samlede antal vælgere er 296.306 eller 6,7 procent udenlandske statsborgere, der er bosat i Danmark.

140.685 eller 3,2 procent er statsborgere fra andre EU-lande. 20.814 eller en halv procent er statsborgere fra de øvrige nordiske lande (Island eller Norge), mens 134.807 eller 3,1 procent er statsborgere fra lande uden for Norden og EU.

På næste tirsdag den 12. november laver Økonomi- og Indenrigsministeriet et nyt udtræk over vælgere til kommunal- og regionsvalget.

Ifølge KMD stiller 10.245 personer op til de to lokale valg 19. november. 9082 kandidater stiller op til kommunalvalget, mens 1163 politikere kæmper om at komme ind i et af regionsrådene.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere