Socialdemokrater: Nu stopper du, Corydon

To østjyske socialdemokrater vil have regeringen til at skrotte besparelser på voksenuddannelser

To østjyske socialdemokrater vil have Bjarne Corydon til at skrotte planerne for at spare 120 mio. på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU). (Foto: Ernst van Norde / POLFOTO)
To østjyske socialdemokrater vil have Bjarne Corydon til at skrotte planerne for at spare 120 mio. på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU). (Foto: Ernst van Norde / POLFOTO)

Østjyske socialdemokrater gør oprør mod regeringens planlagte besparelser på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til 120 mio. kroner.

- Jeg synes, det er et helt helt forkert sted at spare. Det giver ikke nogen mening i forhold til de udfordringer, vi står overfor og de ting, vi gerne vil på sundhedsområdet, siger folketingskandidat for socialdemokraterne i Aarhus, Otte Ohrt.

Sammen med regionsrådsmedlem og byrådskandidat Anders Kühnau fra Horsens har han forfattet et brev, der er stilet direkte til finansminister Bjarne Corydon.

Se også: Spareforslag giver ringere kræftbehandling

Besparelser giver ikke mening
De to østjyder forstår ikke regeringens mål om at sænke antallet sengepladser på hospitalerne, når den samtidig vil spare på de uddannelsesmidler, der eksempelvis skal gøre sundhedspersonalet i stand til at passe patienter i eget hjem.

- Det giver altså nogle problemer, hvis man ikke har den faglige kompetence til at tage imod de hurtige udskrivninger, vi ser i dag fra hospitalerne, siger Otto Ohrt, der navnlig beskæftiger sig med sundhedspolitik, og er medstifter af initiativet Lighed i Sundhed.

Han peger på, at den ikke kun er gal i sundhedssektoren. Besparelserne vil også ramme regeringens målsætninger på uddannelsesområdet, da det er de samme midler, der går til at efteruddanne lærere og pædagoger.

Se også: Håndværkere har succes som ingeniører

- Vi står også overfor en skolereform. Og der er det den samme problematik. Regeringen har været så dygtige til at sige 'opkvalificering, opkvalificering', men lige nøjagtig her, der hopper kæden altså af for dem, siger Otto Ohrt med henvisning til undervisningsminister Christine Antorinis megen snak om opkvalificering af både lærere og pædagoger i forbindelse med skolereformen.

Omlæg støtten
I stedet foreslår de to socialdemokrater, at støtten bliver omlagt fra staten til kommuneren. På den måde kan man spare administrationsudgifter ved en besværlig statslig ansøgningsproces, og samtidig bliver det en lokal opgave at finde ud af, hvor man bedst kan finde pengene, der ellers skulle være taget fra støtten, mener Otto Ohrt og Anders Kühnau.

Se også: Krisen får flere til at skifte fag

Deres holdning bliver bakke op af både fagebevægelsen (heriblandt FTF og Dansk Sygeplejeråd), Danske Regioner og kommunerne.

- Voksenuddannelsesstøtten gør, at vi i Aarhus kan sende 100 sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter på geriatrikursus, så de kan blive efteruddannet i de meget komplekse forløb og sygdomme, som rammer de ældre borgere i dag. Voksenuddannelsesstøtten giver samtidig mulighed for jobrotation, så andre gode medarbejdere i hårde jobtider kan komme ind og få arbejde, mens en gruppe efteruddanner sig, siger kommunaldirektør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Hosea Dutschke.

Afviser kritik
Socialdemokraternes forskningsordfører, Mette Reissmann, mener stik modsat sine socialdemokratiske kolleger, at regeringens planlagte besparelser på SVU er et udtryk god socialdemokratisk politik.

- Det har været nødvendigt at omprioritere midlerne på grund af det meget høje optag, der har været på uddannelserne i år, og som jeg håber fortsætter fremover.

- Vi har valgt at prioritere SU'en til voksne, så den er forbeholdt personer, der mangler en mellemlang eller videregående uddannelse, eller som har en uddannelse, der er mere end fem år gammel, siger Mette Reissmann til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har forsøgt at indhente kommentarer fra sundhedsminister Astrid Krag og undervisningsminister Christine Antorini, som begge henviser til uddannelsesminister Morten Østergaard, der foreslog besparelsen.

Se også: Fagforbund vil til bords med regeringen nu



Finansminsiteren mener, at man skal diskutere holdninger og ikke personer. (Foto: Ditte Holm Lysgaard) Tæt på Corydon om kritik: Auken var heller ikke arbejder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere