Hjort afbrød Løkke-interview: Stop den hetz

Et par spørgsmål til Venstre-formand Lars Løkke blev for meget for Claus Hjort Frederiksen (V), der valgte at afbryde interviewet

Claus Hjort Frederiksen (V) afbrød onsdag et interview med Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen. Formanden er blevet 'rullet i tjære og dyppet i fjer', lyder det fra Claus Hjort (Foto: POLFOTO)
Claus Hjort Frederiksen (V) afbrød onsdag et interview med Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen. Formanden er blevet 'rullet i tjære og dyppet i fjer', lyder det fra Claus Hjort (Foto: POLFOTO)

- Du har givet det indtryk, at der var styr på det hele i forhold til Moderniseringsstyrelsen, men nu viser det sig, at der skulle fem rykkere til, før du reagerede. Synes du, det vidner om, at du har haft styr på det?

Sådan lød spørgsmålet fra en TV 2-journalist til Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen. Journalisten stod onsdag sammen med andre journalister foran Venstres gruppeværelse.

Spørgsmålet blev stillet i anledning af en historie, Berlingske bragte i går, som dokumenterer, at Løkke havde alt andet end travlt med at oplyse Moderniseringsstyrelsen om de indtægter, der skulle modregnes i hans ministerløn i 2011 og 2012.

Hjort forsvarer Løkke
Men før Lars Løkke Rasmussen kunne nå at svare på det spørgsmål, TV 2-journalisten havde stillet, afbrød Løkkes tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) interviewet.

Lars Løkke har været på 15 rejser for GGGI, og det gik ikke stille for sig! (Foto: Henning Hjorth) Politik Løkkes rejsefrås: Her er hele forløbet

- Må jeg ikke godt lige sige noget? Nu synes jeg altså, I går helt vildt for langt over stregen. Der er i Venstre fuld opbakning til Lars Løkke og til den handlemåde, han udviser i den her sag, og derfor synes jeg, I skal stoppe den hetz, I kører, lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Claus Hjort Frederiksen har efterfølgende forklaret til tv2.dk, at han valgte at komme Løkke til undsætning, fordi Venstre-formanden har været nok igennem.

Det lykkedes ikke for Lars Løkke Rasmussen at lægge sagen ned en gang for alle på sit timelange pressemøde 20. oktober. (Foto: Peter Hove Olesen) Politik Hans Engell: Løkke risikerer total nedslidning Hans Engell: Løkke risikerer total nedslidning

- Nu har han undskyldt. Han er blevet dyppet i tjære og rullet i fjer. Og hvad mere kan man egentlig forlange? Han har undskyldt overfor pressen. Han har undskyldt overfor Venstre. Og han har undskyldt overfor den danske befolkning. Og han har jo så taget professionel hjælp, som nu bringer orden i de her ting. Så er det bare, jeg siger, hvad mere kan man forlange, siger Claus Hjort Frederiksen til tv2.dk.

Se tv-klippet med Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere