Borgerlige politikere buhede og grinte af Thorning

Statsministerens manglende svar til spørgetimen begejstrede ikke oppositionen, men underholdte dem også samtidig

Helle Thorning-Schmidts svar til spørgetimen var oppositionen ikke tilfreds med. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Helle Thorning-Schmidts svar til spørgetimen var oppositionen ikke tilfreds med. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

For en kort stund var det ikke Lars Løkke Rasmussen, der skulle svare på en masse spørgsmål, da spørgetimen med statsministeren blev afholdt tidligere tirsdag eftermiddag.

Se også: Minister til spørgetime på krykker

Helle Thorning-Schmidt stod nemlig for skud af partierne uden for regeringen, der gerne ville have svar på deres spørgsmål.

Men de borgerlige partier var langt fra tilfredse med, hvad det fik tilbage af svar fra statsministeren.

Den første, der fik lov til at stille spørgsmål til Helle Thorning-Schmidt, var Venstres formand. Lars Løkke Rasmussen ville gerne have svar på følgende:

- Hvornår statsministeren blev opmærksom på, at regeringens solcellelov medførte helt ukontrollerbare meromkostninger?

Se også: Thorning giver EL kold skulder: Ingen lov om kædeansvar

Efterfølgende svarede statsministeren, at den sag er blevet grundig behandlet, hvilket ikke faldt i god jord hos visse politikere i salen, der råbte nej og buhede for at udtrykke deres utilfredshed med svarene.

Heller ikke den næste spørger Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl fik et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål angående regeringens prioritering af ældreområdet.

- Puha, det er godt nok en statsminister, der er svær at hjælpe, sagde han umiddelbart efter svaret til Folketingssalen store begejstring, da flere udbrød i latter.

Se også: Johanne til Løkke: Pas din egen hukommelse

Og Anders Samuelsen, Liberal Alliances formand, har heller ikke en opfattelse af, at hans spørgsmål blev besvaret. Hertil svarede Helle Thorning-Schmidt:

- Nu har jeg opdaget, det er en stor sport at sige, at man siger, at jeg ikke svarer på spørgsmålene. Jeg har svaret på masse af spørgsmål.

Det var salen ikke enig i, da en del politikere udbrød med masse af buh-råb.

Se også: Nu skal Helle T (og Løkke) svare for sig

Om oppositionen vil være tilfredse med statsministerens svar til næste spørgetime, det må tiden vise.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere