Huskede næsten alt: Løkke glemte firmabilen

Venstres formand hævede, at han lagde alt frem - men glemte lukrativ bilordning, der svarer til en løn-indtægt på 112.500 kroner om året

Da rejsesagen eksploderede for Lars Løkke Rasmussen, bedyrede han i offentligheden via et brev til Venstres medlemmer, at han lagde alle sine ' lønnede hverv' på bordet.

Men Lars Løkke Rasmussen skjulte en særdeles gunstig indkomst i form af fri bil betalt af Venstre. Bilordningen repræsenterer reelt en værdi af 112.500 kroner årligt eller 9375 kroner månedligt for statsministerkandidaten ifølge Skats regler.

Partibil
Den Skoda Superb Stationcar, der oprindelig var en partibil med chauffør, er blevet statsministerkandidatens private bil og holder fast parkeret ved hans private lejlighed i Nyhavn i København. Det viser Ekstra Bladets research gennem flere måneder.

Bilen er nu så privat, at der er monteret tagbagagebøjler til Løkkes racercykel, og der er beboerparkeringslicens i forruden, så Løkkefamilien kan parkere frit i området.

Til gengæld får Løkke ud over en dejlig rummelig familie-bil også betalt alle mekaniker-regninger, forsikring, vægtafgift og al den benzin og de frie kilometer, som familien kan nå at brænde af.

Men det stod der intet om i det brev, statsministerkandidaten 13. oktober sendte til Venstres 45.000 medlemmer i kølvandet på skandalen om hans dyre rejser på first class. I brevet fremlagde Løkke angiveligt alle sine lønnede hverv - men nu bliver Venstre-lederens forklaring undsagt af partisekretær Claus Søgaard-Richter.

- Venstre stiller bil til rådighed for Venstres formand, og det bliver han beskattet af som firmabilordning, forklarer Claus Søgaard-Richter.

Se også: Smølende Løkke fik fem rykkere om modregning



Se også: Løkke: Der skal justeres i min selvangivelse for 2012

Sprang over igen
Heller ikke da Lars Løkke 11. oktober i år oplyste om sine indtægter til Moderniseringsstyrelsen, valgte Løkke af fortælle om sin bil-ordning.

Styrelsen skal modregne alle Løkkes lønindtægter i hans statsminister-eftervederlag på knap 1,5 millioner kroner årligt.

Og da han første gang 13. december 2012 skrev om sine indtægter til Moderniseringsstyrelsen, oplyste han blot, at han - ud over folketingsgagen - fik et honorar fra Nationalbankens repræsentantskab, og at hans formandshonorar fra GGGI endnu var uafklaret.

Det skete efter, at Styrelsen havde indskærpet over for Løkke, at han skulle underrette om ' større eller regelmæssige indtægter, der skal modregnes og som ikke har været oplyst'.

I et svar til Ekstra Bladet understreger Moderniseringsstyrelsen desuden: ' Hvis en tidligere minister, der modtager eftervederlag, får stillet fri bil til rådighed, og værdien heraf er skattepligtig indkomst, skal værdien af den frie bil indberettes til Moderniseringsstyrelsen og modregnes i eftervederlaget'.

I disse dage gennemgår Moderniseringsstyrelsen Løkkes endelige svar for 2013, som Ekstra Bladet har begæret aktindsigt i, men som vi endnu ikke har fået.

Venstres partisekretær Claus Richter bekræfter over for Ekstra Bladet, at bilen betales af Venstre, samt at den er på firmabilordning. Han afviser dog, at der skulle være et problem med indberetning til Moderinseringsstyrelsen på trods af, at Løkke ikke har indberettet, samt at styrelsen bekræfter, at værdien af fri bil skal indberettes.

Køb Ekstra Bladet torsdag og læs alt om sagen:

  • Konfrontation med Venstres partisekretær
  • Hele regnestykket: Så meget får Løkke ud af bilordningen
  • Alt om Løkkes luksus-Skoda
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere