Løkke: Jeg ville også have interesseret mig for min sag

- Jeg står midt i orkanens øje, hvor jeg selv må tage ansvaret, siger Lars Løkke Rasmussen til Ekstra Bladet, der har fulgt med ham på charmetur i Jylland

Lars Løkke Rasmussen er dagen igennem blevet konfronteret med Ekstra Bladets forside af forskellige journalister. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Lars Løkke Rasmussen er dagen igennem blevet konfronteret med Ekstra Bladets forside af forskellige journalister. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

- Nej, jeg har ikke haft noget at gøre med at ændre registreringen på min bil. Nej, jeg har ikke glemt noget. Nej, jeg har ikke flere kommentarer om min private økonomi.

Nej, nej og atter nej.

Det ord har Venstres formand Lars Løkke Rasmussen brugt mange gange, fra han i morges klokken 8 besøgte EUC skolen i Fredericia, til, at han ved 10-tiden mødte medlemmerne af foreningen af offentlige økonomichefer på Hotel Munkebjerg i Vejle. Klokken 12 besøgte han virksomheden Stanasomatic i Billund og klokken 14.00 gik turen til Riis Retail i Kolding. Ved 16.30-tiden nåede han frem til virksomheden Fanø Laks på Fanø.

Se også: Efter lang dag: Løkke slapper af med fodbold - og kaffe

Det er mit ansvar
Alle steder blev han fulgt af Ekstra Bladet og andre journalister, og hvert sted spurgte journalisterne til hans bil, hans rejser og diverse bilag.

På turen rundt til de jyske byer, der alle har Venstre-borgmestre, blev Lars Løkke Rasmussen til gengæld mødt med stor ærbødighed.

- Føler du ikke, det er underligt, at det kun er os journalister og ingen af dine værter, der spørger til de seneste skriverier om dig, spurgte Ekstra Bladets journalist.

- Danskerne er et velopdragent folk, men selvfølgelig gør det indtryk på mig, at jeg hele tiden skal svare på dit og andre journalisters spørgsmål, lød svaret fra Lars Løkke Rasmussen.

- Må jeg spørge dig lidt frækt: Har du været en klovn, når du nu igen kommer ud i en bilagssag?

- Arh, nu forsøger du at lokke mig i en fælde. Jeg vil hellere sige, at det er mit ansvar, og det har jeg sagt 10.000 gange.

Se også: Hårde ord fra Claus Hjort: 'Rod i papirerne'... 'Sjusk fra Løkkes side'

- Har du ikke været bange for, at du har været tæt på at sætte dit politiske liv over styr?

Lang pause mens han tænkte sig om.

- Hvis det havde været en anden person, der var blevet omtalt på den måde, som jeg har været de seneste uger, så ville jeg også have interessseret mig for min sag, sagde han og tilføjede:

- Du skal lige forstå, at det ikke er sådan, at folk ikke siger noget til mig. Da jeg stod ved kiosken på Esbjerg Havn for at tage færgen over til Fanø, lød det fra kioskdamen: Nåh, er det dig, mens hun kiggede på dagens udgave af Ekstra Bladet, der ikke var udsolgt sidst på eftermiddagen.

- Og så tilføjede hun:

- Jeg stemmer på dig alligevel.

Se også: Løkke ankom i firmabilen: Alt er i orden

- Har du ikke svigtet en masse mennesker?

- Jo, og det er jeg ked af. Men man skal lige huske på, at min politiske karriere ikke har været en lang optur. Der har været en del bump undervejs. Jeg har fra min barndom været vant til at kæmpe hårdt for at nå mine mål. Det har givet nogle lussinger, men dem har jeg taget.

- Hvor længe kan du stå for dette pres?

- Jeg har været med i politik i mange år, og jeg er blevet robust. Jeg har ikke fået noget foræret, men der er da mange ting, jeg gerne ville have været foruden, og det er blandt andet nogle af de historier, der har stået om mig i Ekstra Bladet.

Se også: Tømmermands-Løkke på plakaten

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere