Formand for Skatteudvalg: Vi holder øje med Skat

Venstres Mads Rørvig forsikrer, at der vil blive fulgt op fra politikerne i Folketinget, om Skat gør deres arbejde ordentligt

Mads Rørvig vil holde øje med Holger K. Nielsen. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ekstra Bladet)
Mads Rørvig vil holde øje med Holger K. Nielsen. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ekstra Bladet)

- Vi vil holde øje med og følger op på, at processen skrider frem, som den skal.

Sådan er meldingen fra formanden for Folketingets Skatteudvalg, Mads Rørvig, ovenpå Ekstra Bladets afsløring, at Kammeradvokaten sidste år kom med kritik af, at Skat i årevis har snydt boligejere for fradrag i grundværdien i forbindelse med forbedringer.

Se også: Afsløring: Ny gigant-skandale i Skat

Skat er selv gået i gang med at rette op på de omkring 25.000-30.000 fejlagtige vurderinger, hvilket Mads Rørvig også bide mærke i:

- Skat har sagt, at de har taget sagerne op, hvilket vi nu må afvente og se resultaterne af. Det vil selvfølgelig komme til at tage noget tid.

- Men det væsentligste er, at de, der har betalt for meget i skat, får betalt den korrekte skat og får det retur, som de har betalt for meget, siger Mads Rørvig.

Han giver samtidig udtryk for, at han vil holde skarpt øje med skatteminister Holger K. Nielsen:

- Jeg noterer mig, at ministeren selv har taget initiativ på det her område. Og det, jeg vil gøre som formand for skatteudvalget, er, at følge op på om det bliver leveret, som ministeren har lovet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere