Smæk til lokalpolitikere: Glem lønforhøjelse

Med blot en uge til kommunalvalget sender vælgerne kølig besked til politkerne. Gør jeres job, til den løn I får i dag

Erik Fabrin og de øvrige kommunale folkevalgte kan glemme lønforhøjelse, mener vælgene. (Foto: Mick Anderson)
Erik Fabrin og de øvrige kommunale folkevalgte kan glemme lønforhøjelse, mener vælgene. (Foto: Mick Anderson)

Stik piben ind, tør øjnene, fortsæt arbejdet.

Hvis det står til et klart flertal i befolkningen, så kan de kommunale politikere glemme alt om højere løn.

Det står klart i en meningsmåling foretaget af det politiske nørdemedie Altinget.dk.

52 procent af de adspurgte i målingen foretaget af A&B-analyse siger, at politikerne ikke skal have højere løn, eller vederlag som det korrekt kaldes.

Blot 31 procent mener, at de skal have mere i lønningsposen.

KL: 16 år uden lønstigning
Dermed giver vælgerne flere ledende politikere et rap over næsen, efter debatten om kommunalpolitikernes løn har fået luft under vingerne på det seneste.

Næstformanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), har udtalt:

Se også: Spidskandidater mørklægger valgmilloner



Se også: S-top blåstempler kinddans med DF

- Der er nu gået 16 år, hvor man overhovedet ikke har reguleret på kommunalpolitikernes løn, og det betyder, at de er sakket markant bagud i forhold til alle andre. Det skal der rettes op på, så der ydes en rimelig kompensation for det afsavn, som man selv og ens familie lider, når man påtager sig en vigtig samfundsnyttig opgave, sagde han tidligere på efteråret til Avisen.dk.

Samme tone lyder fra regeringen. Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R), åbnede derfor i sidste måned for, at arbejdet i byrådet skal lønnes bedre, skriver Altinget.

Det tjener en kommunalpolitiker
En kommunalpolitikers løn falder i to dele.

Lønnen for arbejdet i kommunalbestyrelsen giver i gennemsnit mellem 66.000 og 80.000 kroner årligt.

Hertil kommer den lukrative betaling for arbejdet i lokale bestyrelser, de såkaldte ben, som der kæmpes hårdt om i dagene efter valget.

Sammenlagt tjener kommunalpolitikere dermed i gennemsnit 120.000 kroner årligt, viser tal fra økonomernes og juristernes fagforening, Djøf.

Og da de lokale folkevalgte ifølge tal fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) arbejder cirka 21 timer om ugen, så er timelønnen 109 kroner i timen for politikerne.

Det har fået flere eksperter til at udtale, at lønnen bør hæves.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere