Radikale til Bødskov: DF dikterede udlændingepolitik i 10 år. Ikke igen!

Dansk Folkeparti skal ikke have vetoret i spørgsmålet om en særlov, der kan hjælpe Im Nielsen tilbage til Danmark

Im står sammen med sin mor og politikeren Bjarne Laustsen
Im står sammen med sin mor og politikeren Bjarne Laustsen

En særlov, der kan hjælpe udviste Im Nielsen, 7, og hendes mor Suthida hjem til Danmark skal ikke stå og falde med Dansk Folkeparti. Heller ikke, selvom justitsminister Morten Bødskov har sagt, at alle partier skal være enige, før lovgivningen kan laves om med tilbagevirkende kraft. Det mener de Radikales indfødsretsordfører Marlene Borst Hansen.

- Vi tænker, at vi er meget enige med Bødskov i, at der skal være et meget bredt flertal, hvis vi skal lave en særlov som her. Men vi vil godt lige hejse det flag: Det betyder ikke, at hvis vi alle kan blive enige, så kan DF sidde og komme med krumspring og alle mulige krav. Det har de gjort i 10 år - det skal de ikke gøre mere, siger Marlene Borst Hansen.

Se også: DF: Vi kan ikke overskue konsekvenserne af Im-lovindgreb

- Et bredt flertal udenom dem er ok. Men vi mener selvfølgelig også, at de skal med og høres som alle andre i sagen. Det skal bare ikke spænde ben. Og derfor skal de ikke have vetoret i sagen, som Morten Bødskov foreslår.

Marlene Borst Hansen mener ikke, at det rykker synderligt ved billedet, at Dansk Folkeparti er det tredjestørste i Folketinget.

- Hvis 88 pct. af befolkningen er dækket ind ved et forlig om en særlov, kan man med god samvittighed kalde det et solidt flertal. De skal lyttes til det, men de skal ikke have vetoret.

Se også: Bødskov: Im kan blive - hvis alle er enige

OPDATERING 11.15:
Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, fortæller nu på Twitter, at Dansk Folkeparti ikke får vetoret i spørgsmålet om særloven.



<br /><br />
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere