Bødskov: DF får ikke veto i Im-sagen

Justitsminister Morten Bødskov understreger, at Dansk Folkeparti ikke får vetoret i sagen Suthida Nielsen, der er blevet udvist sammen med datteren Im

Justitsminister Morten Bødskov (S) understreger nu, at Dansk Folkeparti ikke har nogen vetoret i spørgsmålet om, hvorvidt den udviste pige Im og hendes mor skal kunne komme tilbage til Danmark gennem en særlov.

Justitsministeren har ellers tidligere understreget, at alle partier skulle være med til at bakke op om at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis Im og hendes mor skulle hentes tilbage til Danmark.

Se også: Bødskov: Im kan blive - hvis alle er enige



Se også: Radikale til Bødskov: DF dikterede udlændingepolitik i 10 år. Ikke igen!

Im og hendes mor blev blev udvist, fordi Ims stedfar døde af kræft.

- Dansk Folkeparti har ikke veto på de overvejelser, som regeringen gør sig. Jeg er tilfreds med, at DF allerede nu har meldt ud, at man er klar til at se på de overvejelser, som regeringen vil fremlægge, men DF har ikke veto, siger justitsministeren..

Det sker efter, at flere folk fra regeringens egne rækker onsdag har reageret kraftigt imod det, de opfattede som en vetoret til Dansk Folkeparti.

Se også: FAKTA: Derfor blev syvårige Im udvist



Se også: Bødskov: Jeg taler kun om Im

Reaktionen kom ovenpå en kommentar fra Bødskov tirsdag.

- Når vi har med så principielle spørgsmål at gøre, så mener jeg, det er rimeligt, at så bakker alle partier op, lød det fra justitsministeren.

Det tolkede De Radikales indfødsretsordfører, Marlene Borst Hansen, som en vetoret til Dansk Folkeparti.

- Fra Radikal side mener vi IKKE, at DF skal have vetoret, skriver hun på Twitter, og SF's indfødsretsordfører, Karina Lorentzen, understreger også, at Dansk Folkeparti ikke skal 'forplumre' sagen om Im.

Se også: K åbner for at hjælpe Im med tilbagevirkende kraft



Se også: Kristian Jensen: Udvisningen af Im er hjerteløs

- Det er et principielt spørgsmål, fordi det handler om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men Dansk Folkeparti kan ikke betragte det her som et veto, siger Morten Bødskov til Ritzau.

- Jeg er tilfreds med at høre, at alle partier har tænkt sig at møde op til drøftelser med regeringen. Så hører vi, hvad de mener om det. Alle partier synes, at det her er en ulykkelig sag, så jeg forventer, at alle partier bakker op, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere