Farmor: Im tror hun er på ferie

Syvårige Im regner med, at hun skal hjem til Danmark. Hun ser tur til Thailand som ferie, siger Inger Nielsen

Det tegner nu til, at der er ved at danne sig et politisk flertal for, at syvårige Im og hendes mor Suthida Nielsen, der er uvist til Thailand, alligevel kan vende tilbage til Danmark.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har indkaldt partierne i Folketinget til møde om sagen onsdag klokken 19.

- Vi har snakket med Suthida og hun er glad. Rigtig glad. De er vældig i humør. Men Suthida siger, at hun gerne lige vil have den sidste procent med, siger Inger Nielsen, der er svigermor til Suthida Nielsen.

Se også: Johanne: Godt, vi hjælper Im... Men hvad med alle de andre?



Se også: Bødskov: DF får ikke veto i Im-sagen

Thailandske Suthida Nielsens danske ægtemand Johnny Nielsen døde af en kræftsygdom i 2012.

Suthida Nielsen søger derfor om selvstændig opholdstilladelse. Men myndighederne mener, at hun har større tilknytning til Thailand end Danmark, og derfor bliver hun udvist.

Og 10. november sendes mor og datter ud af landet. Im har tilbragt det meste at sit liv i Aabybro i Nordjylland og taler kun dansk.

Se også: FAKTA: Derfor blev syvårige Im udvist



Se også: Bødskov: Im kan blive - hvis alle er enige

- Im tror, hun er nede på ferie. Det er, hvad hun får ud af det. Så hun regner med, at hun snart tilbage til os. Så det må vi jo håbe, siger Inger Nielsen.

- Lige nu er vi glade indvendige - og så går vi og venter spændt på, hvad der skal ske de næste par timer, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere