DF: Vi kan ikke overskue konsekvenserne af Im-lovindgreb

Dansk Folkeparti er yderst kritiske over for justitsminister Morten Bødskov, der først i 13. time vil ændre lovgivning tilbagevirkende for at få thailandske Im hjem til Aabybro

Et politisk redskab, ingen kan overskue konsekvenserne af.

Sådan betegner Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, det lovindgreb, Morten Bødskov nu vil gennemføre for at hjælpe den syv-årige Im Nielsen tilbage til Danmark, efter hun sammen med sin thailandske mor er blevet udvist af landet, fordi Ims danske stedfar sidste år døde af kræft. Morten Bødskov har dog betinget sig, at alle Folketingets partier skal være enige om indgrebet.

Se også: Bødskov: Im kan blive - hvis alle er enige

- Ingen skal være i tvivl om, at det her er et politisk redskab, Morten Bødskov bruger til at skubbe ansvaret væk fra sig selv. Han kunne jo sammen med både regeringen og Enhedslisten have valgt at gribe ind langt tidligere. De har siddet og kigget på og kommer efterfølgende og siger, at nu skal der gøres noget med tilbagevirkende kraft, siger Martin Henriksen til Ekstra Bladet.

- Jo, men nu er sagen jo der. Og Morten Bødskov siger, at hvis alle partierne er enige, så kan lovgivningen laves om, så Im kan komme hjem til Aabybro. Vil I ikke hjælpe med det?

- Vi møder selvfølgelig frem, når ministeren beder os om at komme. Og vi vil lytte med et åbent sind. Men jeg vil også understrege, at selvom, at alle kan se - også mig - at det er en sørgelig situation for familien, så kan vi ikke bare begynde at lovgive og lave regler, der gælder med tilbagevirkende kraft på udlændingeområdet, lyder det fra Martin Henriksen.

- Vi skal være opmærksomme på, at mange mennesker har en historie - ikke nødvendigvis af samme karakter som denne - som vækker symptai og medfølelse. Og så kan de også komme efterfølgende og kræve med rette, at deres sag skal tages om. Det kan jeg ikke overskue konsekvenserne af. Og det ved jeg, at mine kolleger på Christiansborg heller ikke kan, siger integrationsordføreren, der nu vil se frem til, hvordan Morten Bødskov præcist har tænkt sig at strikke et lovindgreb sammen, der kan hjælpe den syv-årige Im, som lige nu befinder sig i Thailand, selvom hun taler dansk, har gået i dansk skole og danske venner.

Se også: Partifælle opfordrer Bødskov til at gøre mere for Im



Se også: Thorning til udvist 7-årig: Vi har jo et retssamfund



Se også: Kristian Jensen: Udvisningen af Im er hjerteløs

Slagsmålet om udvisningssagen er taget til i dag, efter justitsminister Morten Bødskov (S) nu har lavet en kovending. Bødskov erklærer sig nemlig for første gang parat til at at diskutere en lovændring, der kan betyde, at datteren og hendes mor kan vende tilbage til Danmark.

- Hvis vi skal lave noget så grundlæggende som lov med tilbagevirkende kraft på udlændingeområdet, skal alle Folketingets partier være enige.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere