Løkkes søn om bilags-kritik: Det er som det skal være

Løkkes søn, der er på stemmesedlen i Region Hovedstaden på tirsdag, går ikke så højt op i sin fars sager det seneste stykke tid

Far og søn sidste efterår til en gallepremiere. (Foto: Mogens Flindt/Polfoto)
Far og søn sidste efterår til en gallepremiere. (Foto: Mogens Flindt/Polfoto)

- Jeg synes, at det er, som det skal være.

Sådan siger Bergur Løkke Rasmussen, søn af Lars Løkke Rasmussen, til de mange historier om hans fars bilagsrod.

Se også: Eksperter: Løkkes indtægter skal frem

Bergur Løkke Rasmussen er selv politisk aktiv. Han stiller op for Venstre i Region Hovedstaden ved valget på tirsdag.

Hans fars rejse- og bilagsrod, og den megen virak det har skabt, er dog ikke et emne, Bergur Løkke Rasmussen går så meget op i.

- Medierne belyser det, som, de synes, er vigtigt, og politikerne udfører deres arbejde. I sidste ende er det vælgerne, der beslutter, hvordan stemmerne skal lande.

Se også: Løkke har brugt staten som bank: Skylder 220.000 kr + firmabil

- Folk har været rigtig gode til at adskille det og se, at jeg er en anden person, og det er et helt andet valg. Det handler om, hvad jeg har lavet, hvad jeg gør, og hvad jeg går ind for, siger Bergur Løkke Rasmussen og uddyber:

- Jeg tror, at rigtig mange folk er gode til at se igennem de ting og fokusere på, hvilken politik Venstre fører. Det kan være, at der kommer en periode, hvor vi lige skal genoverbevise folk, hvilken politik Venstre står for.

Se også: S: Løkke skal selv lægge sine indtægter frem

Men om det har forringet hans chancer til at blive stemt ind i Region Hovedstaden, er han meget ydmyg omkring:

- Jeg synes, at det (valgkampen, red.) er gået rigtig fint. Jeg har været til en masse ungevalgsmøder, som Danske Regioner har lavet for at forhøje stemmeandelen for unge førstegangsvælgere. Her har de unge været gode til at stille nogle kritiske og skarpe spørgsmål.

Se også: Styrelse mørklægger Løkkes økonomi

- Om det er nok til at komme ind, ved jeg ikke, men jeg håber selvfølgelig det bedste, lyder det fra Bergur Løkke Rasmussen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere