Sådan stemmer du uden valgkort

Der er ingen grund til at blive hængende på sofaen, hvis dit valgkort er blevet væk eller aldrig er nået frem. Læs her hvor let du stemmer alligevel

Det bedste er at huske dette, når du skal stemme i morgen. Så undgår du at skabe mere kø end højst nødvendigt på valgstedet. Men skulle du have mistet valgkortet, så husk bare id - helst pas eller kørekort - så kan du stemme alligevel. (Foto: Finn Frandsen/POLFOTO).
Det bedste er at huske dette, når du skal stemme i morgen. Så undgår du at skabe mere kø end højst nødvendigt på valgstedet. Men skulle du have mistet valgkortet, så husk bare id - helst pas eller kørekort - så kan du stemme alligevel. (Foto: Finn Frandsen/POLFOTO).

Dette er ikke en historie om valgfusk - ligesom det heller ikke er en opfordring til at lade valgkortet blive hjemme i morgen.

Men hvis du ikke har dit valgkort, kan du sagtens stemme alligevel. Uanset om det aldrig er nået frem, eller om du har glemt det eller smidt det væk.

- Det kan man bestemt. Det sker tit, så man skal ikke føle sig fra en anden planet, hvis man er kommet afsted uden valgkortet. Det er jo sådan vores system er, siger konsulent i Kommunernes Landsforening Rasmus Scheelke til Ekstra Bladet.

Billed-id er bedst
Fremgangsmåden er simpel, hvis du får brug for at stemme uden dit medbragte valgkort. Du skal nemlig bare medbringe id, som du kan vise ved valgstedet, hvor du vil få et nyt valgkort.

- Det bedste er at medbringe billede-id. Så slipper man for diskussioner på valgstedet. Det er også muligt, at identificere sig med sundhedskort ('det gule sygesikringskort', red.), men fordi det ikke er med billede, kan kriterierne være skærpet i form af kontrolspørgsmål, der kan blive stillet for at tjekke, at id og person passer sammen.

Få et nyt kort allerede i dag
Ved du allerede i dag, at du har mistet valgkortet, kan du gå til den lokale borgerservice og få printet et nyt valgkort ud med det samme.

- Og det vil vi sådan set opfordre til at man gør, for der kan i forvejen godt være lange køer ved valgstederne, siger Rasmus Scheelke.

Hvis du vil læse mere om, 'hvordan man stemmer', kan du gøre det ved at klikke dig til borger.dk her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere