Løkke erkender dårlig form

Venstres formand har netop afgivet sin stemme, og han erkender, at hans politiske bidrag til partiet kunne have været bedre. Men han tror på godt valg alligevel.

(Foto: Henning Hjorth)
(Foto: Henning Hjorth)

Lars Løkkes mange sager om luksusrejser og bilag kommer til at påvirke Venstres resultat i dag. Det har Lars Løkke netop erkendt, da han stemte her til formiddag i indre København.

- Det er helt oplagt, at jeg har været i bedre politisk kampform, end jeg har været i denne her periode, har han netop sagt til TV2 News.



Alligevel regner Lars Løkke med en fremgang i forhold til sidste valg, siger han.

- Jeg både håber og tror at vi får fremgang. Vi har brug for et stærkere Venstre ude i kommunerne, siger han.

Se også: Valg-nedbrud flere steder i landet

- Venstre har stærke spidskandidater rundt omkring, som taler Venstres sag. Derfor tror jeg også, vi får et flot valg. Jeg har gjort hvad jeg kunne og har også mærket god stemning derude. Det er klart, at hvis jeg havde været i en bedre politisk form, kunne jeg havde gjort en større positiv forskel. Men jeg tror nu, at Venstre endda står til at få et flot valg, siger Venstre-formanden.

Se også: Dødt løb vil være en sejr for Thorning

Lars Løkke afviser at opgøre partiets succes i antallet af borgmesterposter.

Vælgernes indflydelse rækker til at måle på stemmeprocent. For når valgstederne er lukket i aften, er det byrådskandidaterne selv, der bestemmer, hvem der skal være borgmester. Der ved vi desværre, at man ikke altid kan regne med, at man får borgmesterposten, fordi man vinder valget. Jeg har selv indtil for nylig boet i en kommune, hvor borgmesteren er den eneste for sit parti i byrådet, mens Venstre fik et flot valg sidst. Så det er alt for tilfældigt at gøre op i borgmesterposter, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere