Lange knive, stemmekvæg og flæsk: Tjek den store valgordbog

Dagens kommunalvalg har sit helt eget sprog. Ord og udtryk, som sjældent ser dagens lys, bliver støvet af. Men hvad betyder de, Ekstra Bladet prøver med en naturlig forklaring

(Foto: Lars Krabbe / collage: Anders Bergman-Ekstra Bladet)
(Foto: Lars Krabbe / collage: Anders Bergman-Ekstra Bladet)

Når de høje pander og kloge hoveder i aften på radio og tv analyserer valgets udfald, så vil de kaste om sig med udtryk, som sjældent bliver brugt i vores daglige sprog.

Her finder du en ordbog, der giver en forklaring på de mest brugte vendinger.

Modsat en almindelig ordbog er udtrykkene her ikke oplistet efter alfabetet, men efter betydning, da der i valgsproget findes flere udtryk, som betegner nogenlunde det samme.

Rivegilde
Betegner det beskidte spil, som går i gang, når stemmerne er talt op politikerne i mellem.

Rivegilde har oprindelig to betydninger.

1. Landbrugsudtryk fra før verden gik af lave med maskiner og fin teknik. Det beskriver den proces, hvor man med håndkraft og rive fjerner ukrudt fra markerne og afgrøderne. Uoverkommeligt for en enkelt bondemand. Så man inviterede hvem som helst fra landsbyerne til at tage del i arbejdet og kvitterede med et mægtigt gilde bagefter.

2. I politisk sammenhæng kommer det af at 'rive ned', 'rakke ned'. Ordet rivegilde kom i denne sammenhæng af at 'nedrivningen,' nedrakningen' foregik i en forsamlingen, hvor den, der blev rakket ned, ikke selv var til stede - et gilde af nedrakning.

Det har over år ændret sig til en mere bred definition i retning af et voldsomt skænderi.

De lange knives nat
Betegner også det spil, som foregår på valgnatten og i de efterfølgende dage.

Udtrukket stammer fra 30ernes Nazityskland, hvor de frygtede SS-folk likviderede en flok interne Hitler-oppositions folk.

Rævekage
For at opnå større indflydelse kan politikere finde på at indgå lumske aftaler bag om ryggen på hinanden. Så bager de en rævekage.

Oprindeligt betyder rævekage egentlig rævelort. Ræven skider i det skjulte og gemmer sit lort rigtig godt. Derfra er udtrykket kommet over i det politiske, hvor det beskriver aftaler, der indgås i det skjulte fordi nogen ikke skal vide noget om det eller skal føres bag lyset i en eller anden konspiration.

Afhopper
Betegner en politiker, som skifter fra et parti til et andet. Oftest for at opnå større magt.

Vendekåbe
Har lidt samme betydning som afhopper, dog med lidt mere subtil karakter.

En person, der kan skifte mening midt i en sætning, hvis vedkommende ser en personlig fordel heri, eller blot har svært ved at argumentere for sit eller er behagesyg. En negativ udlægning er: populist, en positiv er: pragmatiker.

Kovending
Når politiske pludselig skifter holdning kaldes det en kovending. Socialdemokraternes farvel til betalingsringen er den mest omtale kovending de senere år.

Udtrykker stammer egentligt fra sejlsport og beskriver en meget markant og brat vending.

Stemmesluger
En politiker, der får masser af stemmer. Sluger hele vælgerkorpset, så at sige. Kunne for så vidt lige så godt have heddet stemmesuger.

Taburetklæber.
Betegner en person - en dartklubformand, et forsamlingshusbetyrelsesmedlem eller et byrådsmedlem - som gør alt for ikke at miste sin position, sin taburet i den forsamling, forening eller organisation, hvor vedkommende er valgt.

Det er gerne borgmestre eller udvalgsformænd, som vil gå langt for at bevare deres position.

Bykonge
En politiker som har været borgmester i sin by i mange år. Eksempelvis Hans Toft (K). Han har siddet i Gentofte i 20 år.

Hvis man er mere nørdet kan en bykonge også ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær (SDU) defineres ud fra disse tre kriterier:

1. Hans parti skal besidde absolut flertal. Det vil sige mere end halvdelen medlemmerne i byrådet.

2. Han skal have opnået mindst en tredjedel af kommunens samlede stemmer som personlige stemmer.

3. Han skal have mindst to hele valgperioder som borgmester bag sig ved nyvalg.

Ben
Når valgresultatet er kendt, så kæmper politikerne om de lukrative ben. Det er udvalgsposter på og uden for rådhuset, som giver lokalpolitikerne ekstra lønkroner.

Det kan eksempelvis være en bestyrelsespost på det lokale fjernvarmeværk eller som formand for kommunens kulturudvalg.

Stemmekvæg
Da du var nede og stemme undrede du dig måske over, at nogle partier havde et helt utroligt højt antal kandidater opstillet, som man kunne stemme på.

De mange kandidater kaldes stemmekvæg.

Partierne ved nemlig udmærket godt, at mange af dem de opstiller ikke har en chance for at blive valgt. Men fordi mange vælgere helst vil stemme på én de kender, så opstiller partierne, så mange forskellige folk som muligt.

Dermed håber de at udnytte den såkaldte naboeffekt.

Naboeffekt
Betegner det faktum, at mange vælgere helst vil stemme på en kandidat de kender. Eksempelvis naboen, deraf betegnelsen naboeffekt.

Valgflæsk
De fleste er bekendt med udtrykket valgflæsk, som betegner gyldne løfter fra politikerne op til et valg, der skal hjælpe dem med at tiltrække vælgere.

Nogen vælger sågar servere stegt flæsk på middagsbordet, når valgdagen oprunder.

Ordet skal angiveligt være anvendt første gang i slutningen af 1800-tallet.

En gammelt dansk talemåde lyder:

- Store ord og fedt flæsk sidder ikke fast i halsen.

Og digteren L.C. Nielsen skrev i 1898:

- Nu lokkes der med løfter, nu angles (fiskes, red.) der med ord. Og valgflæsket skære for, ved folkets bord.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere