Det bestemmer dine folkevalgte i kommunen

Se her, hvad byrødderne i kommunerne kan bestemme over og hvad de ikke kan bestemme over

  • Mens Folketinget bestemmer de overordnede lovgivningsmæssige rammer, for eksempel at der skal være hjemmehjælp til de ældre i Danmark, så har kommunerne ansvaret for administration og drift af opgaverne. Altså hvordan hjemmehjælpen skal finde sted i praksis.
  • Magten til at bestemme over de nære lokale forhold er på den måde hos kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner.
  • Kommunerne har nemlig ansvaret for mange af de offentlige ydelser, som sætter præg på danskernes dagligdag.
  • For eksempel folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.
  • Kommunalbestyrelsen er den øverste kommunale myndighed. Det betyder, at de folkevalgte som udgangspunkt kan tage stilling til enhver sag, der vedrører kommunen, og har ansvar for de beslutninger, kommunen træffer.
  • Dog overlader kommunalpolitikerne i praksis en del af beslutningerne til udvalg og til forvaltningen. Det er nødvendigt, hvis ikke kommunalbestyrelsen skal drukne i arbejde.
  • De vigtigste beslutninger ligger dog i hænderne på kommunalpolitikerne, som for eksempel skal blive enige om kommunens budgetter.

Kilde: Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Folketinget

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere