Borgerlisten fordobler sine mandater i Kerteminde

Lokallisten i Kerteminde buldrer frem og giver formentlig borgmester Sonja Rasmussen fire år til på posten

Borgerlisten i Kerteminde med borgmester Sonja Rasmussen i spidsen står til at få seks mandater i byrådet, viser valgresultatet fra tirsdagens kommunalvalg.

Det er en fordobling i forhold til valgresultatet i 2009, hvor partiet fik tre mandater.

Dermed ser Sonja Rasmussen ud til at blive belønnet for sin politiske kurs og kan formentlig blive på posten som borgmester i den nordfynske kommune.

Rasmussen var ved det seneste valg ellers hovedperson i et dramatisk forløb, der udspillede sig efter stemmeoptællingen.

Hun brød med sit daværende parti, Socialdemokraterne, væltede partifællen, borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S), og blev selv borgmester efter at have indgået en overraskende aftale mellem Venstre, Konservative, DF og Borgerlisten.

Den konstellation samlede 13 af byrådets 25 medlemmer, og dermed var Socialdemokraterne meget overraskende sat uden for indflydelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere