Bankekød i Banke-land til Venstre

Venstre fik kun fire år på magten i Fredericia, hvor knap 45 procent af vælgerne peger på Socialdemokraterne

(Foto: Mik Eskestad)
(Foto: Mik Eskestad)

Meget skal gå galt, hvis Fredericias nye borgmester ikke hedder Jacob Bjerregaard og er fra Socialdemokraterne.

Med alle stemmer optalt får Socialdemokraterne opbakning fra 43,7 procent af vælgerne, hvilket giver partiet 10 mandater i det 21 mand store byråd.

Det er en fremgang på 15,4 procentpoint sammenlignet med valget i 2009.

Til DR siger byens nye borgmester på beskeden vis:

- Vi er gået 15 pct. frem.... Så det ku' være værre.

SF og Enhedslisten snupper begge et enkelt mandat.

Borgmesteren i Fredericia har traditionelt set været socialdemokrat, men ved det seneste valg lykkedes det Venstre at erobre magten.

Thomas Banke satte sig på borgmesterposten, men måtte senere forlade embedet efter en række dårlige sager om rod i bilag og et overforbrug af morfin.

Ved tirsdagens valg har Venstre fået 23,6 procent af stemmerne - en tilbagegang på 3,3 procentpoint i forhold til 2009.

1 af 2 Thomas Banke blev ufrivilligt landskendt tidligere på året, da han blev tvunget fra posten som borgmester i Fredricia. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 2 (Foto: Mik Eskestad)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere