Socialdemokraten Bent Hansen fortsætter som regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Det stod tidligt onsdag morgen klart efter en bred konstitueringsaftale.
Aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten.
- Først fandt vi flertallet, og bagefter gik de øvrige også være med simpelthen for også at få indflydelse, siger Bent Hansen til DR Østjylland
Bent Hansen håber på et godt debatklima fremover med mulighed for at lave gode aftaler.
- Det betyder rigtig meget med den brede konstituering. Det betyder også rigtig meget for opbakningen til regionerne, hvis eksistens jo har været noget til debat i valgkampen, siger Bent Hansen til DR Østjylland.
Debatten i valgkampen har været skarp især mellem Socialdemokrater og Venstre.
- Nu skal vi arbejde sammen og finde løsninger. Det håber jeg, at vi kan i en ordentlig debattone, siger Bent Hansen
Bente Nielsen (SF) bliver 1. næstformand og Anne V. Christensen (Venstre) bliver 2. næstformand.
Bent Hansen har været formand for Region Midtjylland lige siden, det blev oprettet. Tidligere var han også formand i det gamle Viborg Amt.
Venstres Anne V. Kristensen var den direkte udfordrer til posten som regionsrådsformand ved det netop overståede valg.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.