TV: Byrådskandidat til Reath: Du burde sendes hjem

Højrenationalisten Daniel Carlsen fremstår stueren, men under vælgermøde viste han sit ekstreme, sande jeg

SE VIDEO ØVERST I ARTIKLEN:

Reath Kawang Nyak kommer oprindeligt fra det sydlige Sudan, men kom til Danmark på grund af borgerkrig i hjemlandet.

Han har boet i Danmark i 12 år og føler sig dansk. Han har permanent opholdstilladelse og ville gerne have dansk statsborgerskab.

Men hvis det stod til den omstridte spidskandidat for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, så var Reath allerede været ombord på et fly med kurs ud af Europa.

– En dansker er en etnisk dansker. Og jeg mener ikke, at personer med ikke vestlig baggrund kan blive danskere, lød det fra Daniel Carlsen, der ikke mener, at afrikanere og andre ’ikke vestlige personer’ har noget at gøre i Danmark.

Så kontant formulerer byrådskandidaten politikken for Reath.

Alle ikke-vestlige personer skal deporteres

Daniel Carlsen deltog i en paneldebat på Diakonhøjskolen i Højbjerg uden for Aarhus, og da byrådskandidaterne havde talt af, ville Reath høre mere om den politik, Danskernes Parti går til valg på.

Reath, der er kristen og elev på Diakonhøjskolen, mønstrede al sin næstekærlighed og forsøgte at finde et forsonende punkt ved Daniel Carlsen, men han blev mødt af den ene iskolde afvisning efter den anden af den unge partileder.

Reath kunne flere gange under debatten ikke tro sine egne ører, men den er god nok.

Hvis Danskernes Parti skulle bestemme, så fandtes folk fra Reaths hjemland slet ikke i Danmark.

'Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.', skriver Danskernes Parti i deres punktprogram.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET LØRDAG:

- Ekspert: De er nazister i forklædning

- De går efter DF's stemmer

- Se det ekstreme nazinetværk bag Danskernes Parti

- Konfrontation med Daniel Carlsen: Jeg er ikke nazist

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere