TV: Her synger Dovne Robert sin svanesang

Det lykkedes ikke den dovne københavner at blive valgt, men Robert er alligevel fortrøstningsfuld omkring fremtiden. Hør hans nederlagstale her

Det var en skuffet men dog fattet Robert Nielsen, som gjorde status på sin kommunalvalgskampagne tirsdag nat.

Med 539 stemmer lykkedes det ikke at blive valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, men alligevel er Robert optimistisk omkring fremtiden, som han stadig håber kan blive politisk.

- Det gik nogenlunde som forventet, det vil sige ikke skide godt, men det er også meget svært at blive valgt ind, især første gang, lød det fra 'Dovne Robert' på valgnatten.

Som sagt håber han på en fremtid i politik, men intet er afklaret endnu.

- Når jeg vågner med tømmermænd i morgen, så går jeg på nettet og kigger på de endelige tal, og beslutter om der er noget at arbejde videre med, sagde Robert til sine støtter, inden han takkede for støtten og fremmødet.

- Jeg håber i gider fortsætte den debat, som jeg bilder mig ind jeg har startet, lød det afslutningsvis fra 'Dovne Robert'.

Her til morgen har det ikke været muligt at få en kommentar fra den dovne dansker.



 


0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere