Hvidovrelisten til DF: Borgmesteren skal kunne rumme mange borgere

Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti skal ikke forvente, at det bliver ham, der sidder i borgmesterstolen, når konstitueringsaftalerne er på plads

Mikkel Dencker (i midten) prøver at gå efter borgmesterposten i Hvidovre. (Foto: Astrid Dalum/Polfoto)
Mikkel Dencker (i midten) prøver at gå efter borgmesterposten i Hvidovre. (Foto: Astrid Dalum/Polfoto)

Borgmesterkæden i Hvidovre er måske snart overleveret til en borgerlig politiker.

Se også: Her er borgmesterkortet

Den lokaleliste Hvidovrelisten begyndte nemlig klokken 15 at holde møde for at finde ud af, hvad strategien er fremadrettet, når de mødes med de øvrige borgerlige partier senere onsdag eftermiddag.

- Når vi sætter os ned med de borgerlige, så byder vi ind med forskellige ting, men en ting er sikkert, at alle fire partier indtil nu har tilkendegivet, de vil gå efter borgmesterposten, siger Arne Bech til Ekstra Bladet, der selv er spidskandidat for Hvidovrelisten.

Se også: Brian Holm spurter ind på Frederiksberg - næstflest stemmer

Han giver dog samtidig udtryk for, at det med al stor sandsynlighed ikke bliver Dansk Folkepartis spidskandidat Mikkel Dencker, der vil kunne kalde sig borgmester:

- Vi meldte ud til vores generalforsamling for et år siden, at det er vigtigt for os, vi finder en borgmester, der kan rummes af rigtig mange borgere. Og selvom Dansk Folkeparti er større end os, så er det ikke sikkert, at det er kandidat, som Hvidovres borgere allerhelst vil have.

- Det har vi også haft en meget åben dialog med Mikkel Dencker om. Men det er bestemt ikke en underkendelse af Mikkels personlige kvaliteter, fortæller Arne Bech.

Kaj Petersen forlængde ikke sin imponerende årrække i politik, da stemmerne i aftes var talt op. Den legendariske borgmester erkender på billedet fra i aftes realiteterne, med et glas vin foran sig. (Foto: Per Rasmussen) Dansk politik - 20. nov. 2013 - kl. 14:29 'Druk-Kaj' røg helt ud i mørket

Dermed vil Hvidovre Kommune måske have fundet deres nye borgmester om kort tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere