Stor overraskelse - Kom fra baghjul: Helle slår Løkke

Prognosernes fejlede: Med 91 procent af stemmerne optalt er Socialdemokraterne større end Venstre



 


Praktisk talt alle stemmerne til kommunalvalget er nu talt op.

Og i modsætning til DR’s exit-prognoser fra tirsdag eftermiddag er Socialdemokraterne stadig Danmarks største kommunale parti.

Partiet har fået 29,5 procent af stemmerne, mens Venstre har fået 26,8 procent. Venstre var ellers - indtil Lars Løkkes rejse- og bilagsskandale eksploderede - spået et kanonvalg, der nærmest ville udslette Socialdemokraterne fra det kommunale landkort.

Socialdemokraternes formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt, var her til aften da også hurtig til at erkende et markant valgnederlag på baggrund af DR’s prognose-sjusk. Kun de færreste ville spå, at S efter valget fortsat ville have opbakning fra flest danskere i det kommunale spil.

– Meget tyder på at vi er gået mærkbart tilbage, sagde Helle Thorning tidligt på aftenen, hvor hun samtidig tog ansvaret for det tilsyneladende store valgnederlag, der ville gøre Venstre til landets største parti i kommunerne.

Meget usædvanligt erkendte hun allerede nederlaget kort efter kl. 21 på Danmarks Radio, der altså har været notorisk galt på den hele dagen.

Men de optalte stemmer viser overraskende, at Socialdemokraterne kun går cirka et procentpoint tilbage i forhold til kommunalvalget i 2009.

- Vi kan nu konkludere, at vi er Danmarks største kommunale parti. Og det er vi ikke skuffet over, siger Magnus Heunicke, Socialdemokraternes politiske ordfører.

Samtidig holder partiet borgmesterposterne i de fire største byer København (Frank Jensen), Aarhus (Jacob Bundsgaard), Odense (Anker Boye) og Aalborg (Thomas Kastrup-Larsen).

Samtidig vinder Socialdemokraterne i Fredericia og Holstebro, som var to byer, der på forhånd var udråbt til vigtige kamppladser mellem Socialdemokraterne og Venstre.

Læser du via mobilen - så se valgtallene her

SE RESULTATERNE, SOM DE TIKKER IND FRA KL. 20.00:



0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere