Duften af rævekage spredte sig i Allerød Kommune sent ud på natten til onsdag efter et valgresultat, der stemplede De Konservative som kommunens største parti.
I de sene nattetimer tog kampen om borgmesterkæden nemlig en drejning.
- Vi havde en aftale om, at det største parti skulle have borgmesterposten. Det er et kup, når man har indgået en aftale på forhånd og bryder den, siger den nu forhenværende borgmester i Allerød, Erik Lund (K), til Ekstra Bladet onsdag morgen.
Se også: Lange knive, stemmekvæg og flæsk: Tjek den store valgordbogTaberen af valget, John Køhler (V), endte nemlig med at rende med hele kommunen, selv om Venstre fik et langt dårligere valgresultat end De Konservative.
- Det var ikke så uventet for mig. Jeg havde allerede tidligt i tankerne, at Allerød kunne få en utroværdig borgmester, raser Erik Lund.
De Konservative havde en fremgang på omkring 30 procent i Allerød Kommune, hvilket betyder, at partiet går fra fire til seks mandater. Oven i det fik Erik Lund flest personlige stemmer i kommunen.
Men det fine resultat var altså ikke tilstrækkeligt for Erik Lund, der nu må aflevere borgmesterkæden.
Ikke til at stole på
Erik Lund og John Køhler gav før valgaftenen håndslag på, at det parti, som var størst, skulle have borgmesterposten.
- Vi havde en aftale om, at vi opdelte posterne efter d'Hondts fordelingsmetode, forklarer Erik Lund.
Ved d'Hondts fordelingsmetode fordeler man mandater ud fra opnåede stemmetal, så de største poster går til partiet med flest stemmer.

Også John Køhler var på seminar med kommunen på Oslobåden i 2007 på kommunens regning. Dengang kunne Ekstra Bladet afsløre, at byrødderne åd og drak for 120.000 kroner på turen. Efter afsløringen valgte Venstre at betale 3900 kroner tilbage til kommunekassen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.