Stemmerne skal tælles om i Faxe

Liberal Alliance mangler få stemmer for at få byrådsplads i Faxe. Nu skal der tælles om

Kun 18 stemmer adskiller Liberal Alliance fra en plads i byrådet i Faxe Kommune.

Derfor skal man nu til at stemme de 19.908 stemmer igen, skriver DR Sjælland.

Partiet har begæret omtælling af Faxe-borgernes afgivne stemmer.

Det så ellers i tirsdags ud til, at der blev et sæde i byrådet til Liberal Alliance. Men taburetten væltede på valgnatten, da man fandt 100 stemmer, der havde været talt forkert op.

- Vi har forståelse for, at der på en valgnat kan ske fejl, men denne eventuelle fejl er dog så udslagsgivende, at den kan have kostet Liberal Alliance sit mandat, siger formanden for Liberal Alliance i Faxe, Birger Holm Brøndberg, til DR Sjælland.

Borgmesteren i Faxe Kommune, socialdemokraten Knud Erik Hansen, har godkendt omtællingen.

Nu venter man på, at medlemmerne af valgbestyrelsen siger ja.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere