Enhedslisten tjener kassen på valgsejr

Et tocifret millionbeløb er på vej til partikasserne hos Enhedslisten. De falder på et tørt sted, lyder det

Johanne Schimidt Nielsen holder tale for sine partikolleger tirsdag aften (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Johanne Schimidt Nielsen holder tale for sine partikolleger tirsdag aften (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

I de gode gamle dage svigede familien Davidsen smørrebrød af den højtbelagte slags på Søpavillionen i hjertet af København.

Ordentlighed og gammeldavs dyder var tirsdag aften skiftet ud med revolutionære Enhedslisten-medlemmer i hobetal, som fejrede det politiske kludetæppes bedste lokalvalg nogensinde.

Men det var ikke kun de 119 nye medlemmer af landets byråd, som de rød-grønne kunne fejre med fadøl og rytmisk musik.

Den knusende valgsejr betyder, at Enhedslistens partikasser får en økonomisk saltvandsindsprøjtning af de store.

Ligeløn
De nyvalgte byrådsmedlemmer skal nemlig hver især som udgangspunkt aflevere en tredjedel del af deres indtægt i partiskat. Det skal de, fordi man i Enhedslisten tror på, at alle medllemer skal have det samme i løn.

Over fire år bliver det til et beløb på op imod 20 millioner, viser Ekstra Bladets beregning, som Enhedslisten har nikket til.

– Det er ikke meningen, at man skal tjene kassen på at sidde i byrådet, fastslår genvalgt medlem af byrådet i Svendborg Jesper Kiel, der har været hovedansvarlig for Enhedslisten kommunalvalgkamp.

Han forklarer, at de mange penge, som havner i de enkelte lokalafdelinger, formentlig vil gå til at købe frihed til partimedlemmerne, så de får bedre tid til det politiske arbejde, og til at styrke Enhedslistens organisation.

– Kassebeholdningen er også i bund flere steder efter en hård valgkamp, påpeger han.

Fine poster
Sammenlagt tjener kommunalpolitikere i gennemsnit 120.000 kroner årligt, viser tal fra økonomernes og juristernes fagforening, Djøf. Det inkluderer både de lukrative ben, pladser i lokale bestyrelser og lignende, og løn for arbejdet på rådhuset.

Ud over bidraget fra byrødderne venter der også penge fra de fine poster i København og i KL’s bestyrelse, som kanonvalget har sikret Enhedslisten.

Fuldtidsansatte lokalpolitikere, borgmester og rådmænd, indbetaler partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.

Det vil sige, at deres løn bliver cirka 33.000 kroner plus pension. Det svarer til den løn som ansatte og MF'ere i Enhedslisten får.

1 af 2 
2 af 2 Johanne Schimidt Nielsen holder tale for sine partikolleger tirsdag aften (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere