Konen kræftramt: Det gjorde det lettere at stoppe

Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bachs kone blev ramt af kræft i januar, og det har sat tingene i perspektiv for den radikale eksminister

Christian og Karin Friis Bach ses her ved Fredensborg Slot under en statsmiddag for Vietnams præsidentpar. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan).
Christian og Karin Friis Bach ses her ved Fredensborg Slot under en statsmiddag for Vietnams præsidentpar. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan).

Livet er mere end politik og indflydelse.

Det fik Christian Friis Bach og hans kone Karin at mærke i januar i år, hvor Karin fik kontateret brystkræft.

- Det handler om perspektivet. Der er vigtige ting, og så er der rigtig vigtige ting. Så på den måde har det måske ikke været så svært at sige at politik er politik. Sådan er det. politik stopper en dag, men vi fortsætter - forhåbentlig, he he, har den tidligere udviklingsminister netop sagt i Go'morgen Danmark, hvor han var på besøg i studiet med sin kone.

Se også: LIVE: Friis Bach går af som minister



Se også: 'Friis Bachs kritik er dybt urimelig'

- Det har vi talt meget om hen over sommeren. Når jeg nogle gange har stresset meget over det politiske, har vi talt meget om, at det er rigtig vigtigt at være politiker, men der er også nogle ting, der er vigtigere end det. Det giver noget perspektiv, at Karin har været syg. Jeg har selvfølgelig været ked af det og har måttet aflyse nogle ting, siger han.

Blandt andet skulle han til et vigtigt bestyrelsesmøde på dagen, hvor 48-årige Karin Friis Bach fik konstateret sin alvorlige sygdom.

Se også: Friis Bach snorksov: Jeg har givet forkerte oplysninger

- Det var et vigtigt bestyrelsesmøde. Jeg skulle afsted, men det var den dag, vi fik at vide, at Karin har kræft. Vi sagde at jeg meldte fra af personlige grunde, men det var rigtig hårdt, og vi troede måske til det sidste, at jeg kunne tage af sted til bestyrelsesmødet alligevel, men det var så voldsomt med Karin, at jeg ikke var i tvivl om, at jeg blev hjemme, siger Christian Friis Bach.

Han fortæller, at de fik et godt indtryk af det danske sundhedssystem under forhandlingsforløbet, hvor Karin først blev opereret, derefter fik seks kure med kemo og endelig også fik strålebehandling. En historie, parret også fortæller BT i dag.

Se også: Udenrigsministeriet: Vi har fejloplyst Friis Bach

- Det hele kørte. Jeg har i øvrigt stor respekt for sundhedssystemet - det kørte bare massivt i fem dage, og så var Karin opereret, siger han til Go'morgen Danmark.

Også Karin Friis Bach, der netop er valgt til regionsrådet i Hovedstaden fortæller, at sygdommen vendte op og ned på tilværelsen.

- Jeg har måttet ændre mit liv kraftigt. Jeg har måttet tage det betydeligt mere med ro på arbejdet. Jeg har været på arbejde ind imellem, for det ville jeg gerne, men der har også været perioder, hvor jeg har været derhjemme og sovet. Simpelthen fordi jeg var træt. Så det kan man sige har ændret meget for mit liv. men jeg føler, at det har fungeret fint nok med Christian, og at han har passet de ting han skulle, siger hun.

Se også: Thorning afviser mistanke i GGGI-sag

Parret kan glæde sig over, at det ser ud til, at Karin Friis Bach er kommet godt igennem forløbet.

- Nu skal jeg bare gå til kontrol en gang imellem, og det ser fint ud, så jeg er ved godt mod og føler mig fuld af energi igen, siger hun.

Se også: Farvel og Bach

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere