Jelved: Politiet skal beskytte Yahya

Kulturminister Marianne Jelved (R) beklager, at politiet aflyste et arrangementet med Yahya Hassan i Vollsmose

Kulturminister Marianne Jelved revser politiet for at aflyse et arrangement med digteren Yahya Hassan i Vollsmose. (Foto: Miriam Dalsgaard / POLFOTO)
Kulturminister Marianne Jelved revser politiet for at aflyse et arrangement med digteren Yahya Hassan i Vollsmose. (Foto: Miriam Dalsgaard / POLFOTO)

Flere politikere har allerede kritiseret at kommunen aflyste et arrangement med den unge digter Yahya Hassan i Vollsmose Bibliotek som følge af en trusselsvurdering, hvor politiet anbefalede, at man flyttede arrangementet væk fra Vollsmose.

Nu langer kulturminister Marianna Jelved (R) ud efter Odense Kommune og Fyns Politi, som hun mener har svigtet digteren ved at give efter for vold og trusler.

- Jeg mener, at han skal beskyttes og have ret til at diskutere sine digte. Vi skal ikke lukke Danmark ned, fordi der er nogen, som opfører sig dumt og skændigt ved at true andres ytringsfrihed, siger Marianne Jelved til Ekstra Bladet.

- Det er lige så meget biblioteket og kommunen jeg kritiserer, for hvis de havde holdt fast ved, at mødets skulle afholdes, så havde politiet været nødt til at gå ud og beskytte Hassan, siger Marianne Jelved, der er meget fortørnet over beslutningen om helt at aflyse arrangementet.

Se også: Politikere raser over aflyst Hassan-debat i Vollsmose



Se også: Kontroversiel digter overfaldet i København

Overfor Ekstra Bladet understreger ministeren, at det heller ikke er i orden, at flytte arrangementet væk fra Vollsmose, som politiet ellers anbefalede i trusselsvurderingen.

- Vi er nødt til at holde fast i, hvad demokrati er, for ellers indskrænker vi det dag efter dag. Så selvfølgelig skal der også være diskussioner i Vollsmose, og politiet skal træffe de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt, siger Marianne Jelved.

Yahya Hassan har været emne for heftig debat, siden han udgav sin digtsamling 'Yahya Hassan', hvor han retter skarpe verbale skud mod både sin familie, islam og den kultur, han har oplevet i ghettoen i Aarhus V.

I sidste weekend blev Yahya Hassan overfaldet på Københavns Hovedbanegård af en tidligere terror-dømt mand, da digteren fulgte sin kæreste til toget, og flere af landets andre politikredse ser på de mange trusler, der er blevet rettet mod den 18-årige digter.

Se også: Flere politikredse ser på trusler mod Yahya Hassan



Se også: Tidligere terrordømt fængslet for overfald på digter



Se også: Yahya Hassan-arrangement i Vollsmose aflyst

Kulturministeren frygter, hvilke signaler sagen sender.

- Hvis vi først begynder, at sige 'nej, dig kan vi ikke beskytte, for det er du for truet til', så har vi taget et skridt, der gør det svært at se, hvad man så skal gøre næste gang, at Hassan bliver inviteret til at udtale sig og diskutere, siger Marianna Jelved.

Se også: Ros til Yahya: Mine søstre blev gift som 16-årige



Se også: Den vrede unge digter stor-hitter



Foto: Linda Johansen Vagthund Bros mediebrok: Den vrede unge mand og medierne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere