Minister om afhopper: Tøsedreng

Reagerer på, at partifællen Ikram Sarwar er hoppet over til De Radikale, da han på Facebook skriver, han ikke kan være en del af en udemokratisk kultur i Socialdemokratiet

Ikram Sarwar var stemmesluger for S ved det netop overståede kommunalvalg.
Ikram Sarwar var stemmesluger for S ved det netop overståede kommunalvalg.

Kløerne er hvæssede, efter Socialdemokraternes stemmesluger på Københavns Rådhus, Ikram Sarwar, har skiftet parti til De Radikale.

Den socialdemokratiske fødevareminister Karen Hækkerup skriver her til morgen et harsk indlæg på Facebook.

- Ikram Sarwar har lukket sin fb efter han sprang fra S til de radikale. Han vil åbenbart ikke forsvare sig. Tøsedreng!, skriver hun på sin profil.

Indlægget bliver ivrigt kommenteret.

- Så Karen Hækkerup - nu ikke morgen (tøse) sur, skriver Lone Bergstein Grossmeyer, mens Jesper Nøhr skriver:

- Han kunne have vist sig som en mand og prøve, at forklare sin Judas beslutning, men præcis som sin beslutning om parti skiftet stikker han halen mellem benene når livet bliver lidt hårdt. Hans sande natur kommer frem!, og Susanne Grandahl skriver:

- Pyh... Det er dårlig stil Jeg bryder mig ikke om alle de partiskift på målstregen. Det ramte os i Glostrup for fire år siden. På valgnatten forlod en SF'er sit parti, gik i armene på venstre og en ellers mangeårig rød vestegnskommune blev blå. Det ændrede sig desværre ikke i tirsdags.

Se også: Partihop i København flytter vigtigt mandat

Men Ekstra Bladet kan dog stadig se statusopdateringen på Ikram Sarwars Facebook-profil:





Og i kommentarerne til statusopdateringen ses det tydeligt, at det meget hurtige afhop deler vandene.

- Velkommen Ikram. Jeg er sikker på, at du kommer til at passe godt ind:), skriver Sofie Gry Laursen, mens Danny Knudsen Malkowski er meget sur over skiftet:

- Vælgerbedrag af værste skuffe - føj!

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ikram Sarwar her til morgen, men han har ikke vendt tilbage på opkaldet.

I går sagde han til Politiken, at hans skift skyldtes, at han 'føler sig utilpas' ved 'den lukkede kultur og den manglende åbne demokratiske proces' hos Socialdemokraterne.

Han ønskede ikke at gå i detaljer overfor Politiken, men understreger, at beslutningen hænger sammen med et ekstraordinært delegeretmøde torsdag aften, hvor mere end 100 repræsentanter for lokalkredsene var samlet.

Med Sarwars partispring flytter han et mandat, som kan flytte både borgmesterposter og økonomisk attraktive ben.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere