Holger K.: 'Dybt, dybt, underligt, Johanne'

Skatteministeren finder det ’helt mærkværdigt’, at Enhedslisten ikke allerede har sagt ja til en finanslovsaftale med regeringen

Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Se Holger K. Nielsen i klippet over artiklen

Regeringen banker nu for alvor i bordet over for Enhedslisten i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Det er skatteminister Holger K. Nielsen (SF), der særligt går hårdt til regeringens støtteparti, efter at forhandlingerne er endt i hårdknude.

Ifølge skatteministeren ligger der på nuværende tidspunkt et tilbud på bordet, som fuldstændig lever op til Enhedslistens krav – ikke mindst på ældreområdet.

- Vi har fundet en model, der sikrer den enkelte ældre en sikkerhed for, at der sker en forbedring. Det er derfor, jeg synes, at det er dybt, dybt underligt, at vi ikke hurtigere har kunnet blive enige om de her ting, lyder det fra Holger K. Nielsen, der sammen med finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) trådte frem foran pressen i Finansministeriet.

Se også: Regeringen giver en milliard til ældreområdet

Her benyttede særlig Holger K. Nielsen lejligheden til at lægge maksimalt pres på Johanne Schmidt-Nielsen og co.

- I flere uger har vi forhandlet os frem til, hvad jeg vil kalde en eksorbitant flot aftale. Med store fremskridt på det sociale, på det grønne, på arbejdsmarkedet, på forholdene for de ældre. Så jeg mener, at det vil være helt, helt mærkværdigt, hvis det ikke lykkes at få sådan en aftale til at falde på plads, siger skatteministeren.

Ikke mindst har Enhedslisten krævet en minimumsstandard for ældreplejen, der bl.a. sikrer, at de ældre får et bad mindst to gange om ugen. Men det er der ifølge de tre ministre taget højde for i deres tilbud til Enhedslisten.

Se også: Engell: Finanslov kan ende i politisk brud

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Enhedslisten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere