Holger K frikender sin formand: Hun havde et 'ærinde' i Odense

SF's finanslovsforhandler savnede ikke sin formand, da en aftale med Enhedslisten faldt på gulvet, mens Annette Vilhelmsen lyttede til digte i Odense.

(Foto: EB.)
(Foto: EB.)

Se interviews med Holger K. Nielsen og Annette Vilhelmsen i klippene herover artiklen
___________________________________________________________________________

Annette Vilhelmsen var åbenbart lovligt undskyldt, da hun ikke deltog i de afgørende finanslovsforhandlinger i går.

- Hun havde et ærinde i Odense, som skatteminister Holger K. Nielsen netop har konstateret over for Ekstra Bladet på Christiansborg.

Annette Vilhelmsen overraskede mange ved at være helt væk fra de afgørende forhandlinger om finansloven, der endte med at blive langt mere blå, end den kunne have været, hvis regeringen havde fundet frem til en aftale med Enhedsliten.

Se også: SF-formand: Digtoplæsning vigtigere end finanslov

Hun lyttede til Yahya Hassans digte i Vollsmose i Odense.

' Aftale andet sted'

- Det her har ikke noget med SF’s formand at gøre. Hun er en fremragende formand for SF, og hun havde en aftale et andet sted. Jeg har siddet og forhandlet det her i tæt kontakt med hende hele tiden, siger Holger K. Nielsen til Ekstra Bladet.

Se også: Holger tordner videre mod Johanne: Latterligt spin

- Så hun kunne ikke have gjort nogen forskel?

- Det var da Enhedslisten, der var problemet. Det var da ikke SF’s formand. Jeg tror ikke på, at hun kunne have overtalt Enhedslisten bedre end jeg kunne.

'Fremragende formand'

- Så du savnede ikke Annettes selskab under forhandlingerne?

- Vi har hele tiden haft en udmærket arbejdsfordeling i det her. Hun fungerer som en fremragende formand for SF.

Se også: Løkke og Corydons vindfrikadeller: Finanslov giver 400 job

- Så du talte med hende i løbet af forhandlingerne?

- Jeg har haft en udmærket kontakt med hende, vrissede Holger K. Nielsen inden han forsvandt ind i SF's gruppeværelse.

Kort efter kom også Annette Vilhelmsen gående mod gruppeværelset.

Handler om demokrati

Hun ville ikke høre tale om, at det skulle være problematisk, at hun havde droppet forhandlingerne til fordel for poesi.

Se også: Det betyder den blå finanslov for dig

- Jeg synes simpelthen, at det er noget sludder at tage den digtoplæsning ind her. Jeg har hele tiden meddelt, at arrangementet i Vollsmose er ganske vigtigt.

- Vi har jo forhandlet denne her finanslov gennem to måneder, og derfor var det i går vigtigt, at jeg var i Vollsmose. Det handler om ytringsfrihed, det handler om demokrati, det handler om nogle demokratiske rettigheder. Så der var jeg, og Holger forhandlede finanslov, sagde hun.

Se også: Fradragsændring giver 30 kr. på lønsedlen Fradragsændring giver 30 kr. på lønsedlen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere