Helle T. holder pressemøde om blå finanslov

Statsministeren har indkaldt til pressemøde, hvor hun blandt andet vil tale om den kontroversielle finanslov, som i 11. time blev indgået med V + K

Helle Thorning holder pressemøde klokken 14, hvor den blå finanslov vil blive omdrejningspunktet. (Foto: Tariq Mikkel Kahn)
Helle Thorning holder pressemøde klokken 14, hvor den blå finanslov vil blive omdrejningspunktet. (Foto: Tariq Mikkel Kahn)

Statsministerens pressemøde starter klokken 14 og kan følges live oven for artiklen.

Opdatering 14:25: Pressemødet er netop slut. Læs hvad Helle Thorning sagde:

Se også: Thorning gnider salt i Enhedsliste-såret
------------------------------------------------------------------------------------


Finanslovsforhandlingerne endte i går i drama, da regeringen pludselig valgte at indgå aftale med Venstre og Konservative.

Enhedslisten blev således kørt ud på et sidespor med deres krav om ældrerettigheder, og fra morgenstunden er kritikken haglet ned over regeringens støtteparti, som flere mener har grebet forhandlingerne helt forkert an.

Men regeringen har også kritiske spørgsmål, der skal besvares, og dem kan Helle Thorning svare på, når hun holder pressemøde klokken 14 på Christiansborg.

Se også: Raser over Johanne



Se også: Engell om finansloven: De vandt - de tabte

Statsministeren blev i Deadline på DR2 i går sablet ned af retorikprofessor Christian Kock fra KU for sin håndtering af Spørgetimen, fordi Helle Thorning på intet tidspunkt forklarede, hvorfor retskravet om to bad til de ældre om ugen ikke kunne lade sig gøre.

Senere viste kravet sig at være så problematisk, at regeringen valgte at indgå aftale med VK.

Spørgsmålet er, om statsministeren nu kan svare på, hvorfor de krav, som Enhedslisten stillede, tvang regeringen over i favnen på de blå partier, som kunne skrive under på en finanslovsaftale efter blot otte timer i forhandlingslokalet.

Se også: Det betyder den blå finanslov for dig

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere