Han snigløber borgmester i valgdrama - springer fra S til V

Efterdønningerne fra kommunalvalget har stadig ikke lagt sig. I Nyborg springer byrådsmedlem fra Socialdemokraterne til Venstre og genåbner borgmesterdrama

Et valgbillede af Jan Reimer, da han stadig var socialdemokrat. (Foto: Facebook)
Et valgbillede af Jan Reimer, da han stadig var socialdemokrat. (Foto: Facebook)

Borgmesterposten ser ud til at glide Socialdemokraterne af hænde i Nyborg. Årsagen er, at det mangeårige socialdemokratiske byrådsmedlem, Jan Reimer Christiansen, har valgt at springe fra Socialdemokraterne til Venstre. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Rød blok vandt ellers flertallet på 13 af Nyborg Byråds 25 mandater ved det netop overståede valg, og der var lagt op til, at Socialdemokraternes Erik Christensen kunne få fire år mere på posten. Men fredag morgen udsendte det mangeårige socialdemokratiske byrådsmedlem Jan Reimer Christiansen, en pressemeddelelse, hvori han oplyser, at han har meldt sig ud af Socialdemokraterne og ind i Venstre.

Se også: Ekspert: Flere borgmesterkup venter forude

- Det er vigtigt for mig, at jeg er med til at skabe forandring. Det føler jeg ikke, jeg har kunnet eller vil få mulighed for som medlem af Socialdemokraterne, skriver han i pressemeddelelsen.

- Derfor er jeg kommet frem til, at de værdier og den politik, som jeg står for og vil kendes på, bedst understøttes i Venstre.

I pressemeddelelsen skriver Jan Reimer Christiansen, at han vil pege på Venstres Kenneth Muhs som borgmester. Christiansen ønsker over for Fyens Stiftstidende ikke at uddybe sin beslutning nærmere - ud over at sige:

- Det har noget at gøre med, at vi har fået to ører, og dem skal vi bruge til at lytte med.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere