Konservative vil ikke ændre manglende åbenhed

Retsordføreren for partiet vil gerne kunne påvirke ministrene, men ser ingen grund til at ændre i den nye offentlighedslov

Tom Behnke afventer og ser, hvad justitsminister Morten Bødskovs begrundelse er. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Tom Behnke afventer og ser, hvad justitsminister Morten Bødskovs begrundelse er. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

- Nej, nej, nej. Det vil vi ikke ændre på.

Sådan lyder det fra De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, på Ekstra Bladets spørgsmål, om han vil have, der skal laves en ændring i den nye offentlighedslov, efter Jyllands-Postens historie mandag.

Se også: Offentlighed bliver mere lukket end forventet

Her har forskellige ministre nemlig sendt en bekendtgørelse i høring hos justitsminister Morten Bødskov for at de administrativt kan undtage 58 offentligt ejede selskaber fra en ny bestemmelse, som sikrer åbenhed i offentlige ejede virksomheder.

- Jeg vidste godt, muligheden var der, men antallet overrasker mig, siger Tom Behnke og uddyber:

- Men vi vil stadig gerne have lov til at påvirke ministeren. Jeg kan jo ikke vide, om der er en super god forklaring til det, derfor spørger jeg også til det.

Se også: Vagthund opruster mod mørklægningsloven

- Derfor skal det netop være nu, at der spørges ind til det. Når der først er truffet en beslutning, bliver det svært at få lavet om på det, siger Tom Behnke.

Retsordføreren giver samtidig udtryk for, han ikke mener, at han som konservativt folketingsmedlem skal prøve på at ændre loven, selv om partiets landsråd tidligere i år besluttede, der skulle arbejdes for at rulle paragrafferne 22, 24 og 27 tilbage.

- Det har ikke noget med det her at gøre, lyder det fra Tom Behnke.

Se også: Fakta: Det betyder den nye offentlighedslov

0 kommentarer
Vis kommentarer