Jesper Christensen bliver socialborgmester i København

Den tidligere børne- og ungeborgmester bliver ny socialborgmester. Det har partiet besluttet tirsdag.

Socialdemokraternes gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Jesper Christensen, bliver ny socialborgmester i hovedstadskommunen. Det er blevet besluttet på et møde i partiet tirsdag.

- Jeg er glad og stolt over, at mit parti har vist mig den tillid, siger han til Ritzau.

Jesper Christensen overtog tidligere i år børne- og ungeborgmesterposten fra Anne Vang, da hun forlod posten for at blive direktør for direktør for erhvervsuddannelserne på handelsskolen Niels Brock.

Se også: Borgmesterpost i København til DF

- Når nu Venstre har taget den post, er jeg fuldt tilfreds. Det er en af de poster, der ligger mine værdier nærmest. For mig at se er det en af de vigtigste borgmesterposter, siger han.

Ud over Jesper Christensen var Mette Laurberg, Jakob Hougaard og Lars Weiss med i dysten om at få borgmesterposten. Men ifølge Jesper Christensen var indstillingen enstemmig.

- Mødet var stille og fredeligt, siger han.

I sidste måned forlod partiets gruppeformand Ikram Sarwar Socialdemokraterne til fordel for De Radikale, efter at han til et delegeretmøde ikke var blevet indstillet til den borgmesterpost, som nu er gået Jesper Christensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer