PET-kilder skaber ny tvivl om Bødskovs forklaring

Pia Kjærsgaard føler sig bekræftet i, at justitsministerens fortælling om konkrete trusler er opdigtet



Se også: Det ligner en løgn

Igen og igen har afgående PET-chef Jakob Scharf og justitsminister Morten Bødskov henvist til konkrete trusler mod Pia Kjærsgaard som undskyldning for, at PET aflurede den daværende partileders kalender forud for et besøg på Christiania.

Men Ekstra Bladet erfarer nu, at det ’konkrete trusselsbillede’, som justitsministeren refererer til, er opdigtet.

Ifølge velinformerede kilder i PET var der nemlig ingen særlige trusler rettet mod Pia Kjærsgaard ud over den forhøjede trussel, der altid vil være, når en politiker så kontroversiel og fremtrædende som DF-dronningen besøger Christiania.

Se også: Nye oplysninger i PET-skandalen: Bødskovs forklaring vakler

Ekstra Bladets oplysninger bekræfter Pia Kjærsgaard i, at der på intet tidspunkt har været trusler eller andre efterretninger, som berettigede, at Jakob Scharf skaffede sig adgang til hendes private kalender.

– Det hænger ikke sammen. Hvis der har været så alvorlig en trussel mod mig, at jeg ikke kunne deltage i besøget på Christiania, hvorfor er jeg så ikke blevet orienteret. Det bliver jeg ellers altid, siger Pia Kjærsgaard.

PET-chef Jakob Scharf og muligvis Morten Bødskov har misbrugt deres adgang til Pia Kjærsgaards personlige kalender mere end en gang. (Foto: Polfoto) Politik Ny mistanke: Pias kalender afluret flere gange Ny mistanke: Pias kalender afluret flere gange

Massivt forklaringsproblem
Ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er de nye oplysninger særdeles dårligt nyt for Morten Bødskov.

- Hvis det her er sandt, og hvis ministeren på nogen måde har været vidende om dette, så har han været medvirkende til decideret vildledning af Folketinget. Det efterlader ham mildest talt med et massivt forklaringsproblem.

- Er forklaringsproblemet så stort, at han vil have svært ved at fortsætte som minister?

- Vi træffer ikke nogen konklusioner, før ministeren har haft mulighed for at forklare sig under et samråd på tirsdag. Men der er ingen tvivl om, at hvis dette er sandt, så er forklaringsproblemet mildest talt massivt.

Morten Bødskov oplyser gennem sin spindoktor, at han ikke har nogen kommentarer til sagen, før tirsdagens samråd.

Køb Ekstra Bladet i dag også læs meget mere:

- Pia K.: Utåleligt at høre justitsministeren tale usandt

- Se hvad Bødskov og Scharf har sagt om truslerne

- Andre PET-beskyttede: – Vi bliver orienteret om trusler

0 kommentarer
Vis kommentarer