Justitsministeren undskylder PET-løgn

Justitsministeren ’beklager dybt’ for fejlinformation over for Retsudvalget

Morten Bødskovs tidligere forklaring om, hvorfor Pia Kjærsgaards og retsudvalgets tur til Christiania oprindeligt blev aflyst, havde intet med sandheden at gøre.

Derfor ’beklager’ justitsministeren nu ’dybt’, at han har givet Folketingets Retsudvalg forkerte oplysninger. Det fremgår af et svar til Retsudvalget. I samarbejde med udvalgets formand, Anne Baastrup (SF) lod Bødskov i første omgang forstå, at turen blev aflyst, fordi den daværende politidirektør i København, Johan Reimann, ikke kunne deltage.

Er Bødskov og hans mange 'uheldige' sager slut - eller tager vi en runde til?  (Foto: Jens Dresling) Meninger Bødskov tæt på afgrunden

Men i svar til Folketingets Retsudvalg forklarer Bødskov nu, at turen udelukkende blev aflyst af en ganske anden grund: Det ’skærpede trusselsbillede’, der blev vurderet var forbundet med turen, når Pia Kjærsgaard deltog.

’Formanden vurderede efter den fortrolige orientering i samråd med mig, at det planlagte besøg måtte udskydes til et senere tidspunkt. Det var i mine øjne en rigtig vurdering at lade medlemmernes sikkerhed veje tungest, men baggrunden for det skærpede trusselsbillede måtte ikke videregives til Retsudvalgets medlemmer, da det ville kompromittere de efterretninger, som PET havde indsamlet.’

Se også: PET-kilder skaber ny tvivl om Bødskovs forklaring

På den baggrund har Bødskov nu valgt at gå bodsgang over for Retsudvalget.

- Der burde slet ikke være givet en anden begrundelse for indstillingen til Retsudvalget, når udvalget ikke kunne gives den reelle begrundelse, skriver ministeren.

- Jeg kan også godt forstå, at det for Retsudvalgets medlemmer må opleves som utilfredsstillende, at de som parlamentarikere ikke kunne få den reelle begrundelse for, at besøget den 29. februar 2012 måtte udsættes, skriver Morten Bødskov.

Se også: Her er klagen over PET-kiggeriet i Pia K.'s kalender

0 kommentarer
Vis kommentarer