Her er kalenderen til Bødskovs løgn

Daværende politidirektør i Københavns Politi Johan Reimann skulle besøge Folketingets Retsudvalg, ifølge hans kalender

Der står i Johan Reimanns kalender for den 29. februar 2012, at han skulle deltage i et møde med Folketingets Retsudvalg. (Foto: Kim Agersten/Polfoto)
Der står i Johan Reimanns kalender for den 29. februar 2012, at han skulle deltage i et møde med Folketingets Retsudvalg. (Foto: Kim Agersten/Polfoto)

Justitsminister Morten Bødskov erkendte mandag aften, at han havde konstrueret en løgnehistorie i fællesskab med daværende formand for Retsudvalget Anne Baastrup.

Løgnen fandt de i fællesskab på for at Pia Kjærsgaard og resten af udvalget ikke kunne besøge Christiania 29. februar 2012.

Se også: Engell: Bødskov har rebet om halsen

Den omdiskuteret og konstruerede falske historie lød på, at daværende politidirektør i Københavns Politi Johan Reimann alligevel ikke kunne deltage i den planlagte studietur til Christiania.

Men i et dokument på Folketingets hjemmeside kan det dog ses, det står anført i den tidligere politidirektørs kalender, at han skal deltage i et møde med Folketingets Retsudvalg angående Christiania-besøget.

Dermed har Johan Reimann altså ikke aflyst mødet med Retsudvalget i sin kalender for den 29. februar 2012 og er dermed det klare bevis på den løgn, som Morten Bødskov har stukket Folketinget.

Derfor hænger justitsministeren i en meget tynd tråd, hvor han på dagens samråd klokken 10 skal prøve at genskabe noget af tilliden til Enhedslisten, hvis han ikke skal pakke sit tøj og tage afsked hos dronningen senere.

Se også: V: Bødskovs fremtid hænger i en tynd tråd

Du kan følge hele samrådet direkte her på hjemmesiden.

1 af 2 
2 af 2 Der står i Johan Reimanns kalender for den 29. februar 2012, at han skulle deltage i et møde med Folketingets Retsudvalg. (Foto: Kim Agersten/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer