LIVE: Vilhelmsen ristes for åben skærm

Annette Vilhelmsen i åbent samråd om Zornig-sagen - har i dag erkendt, at projekt fik million efter særbehandling

Annette Vilhelmsen skal forklare, hvorfor Lisbeth Zornig fik særbehandling til projektet 'Stemmer på kanten'. (Foto: Jens Dresling)
Annette Vilhelmsen skal forklare, hvorfor Lisbeth Zornig fik særbehandling til projektet 'Stemmer på kanten'. (Foto: Jens Dresling)

Følg begivenhederne LIVE herunder, når socialminister Annette Vilhelsmen skal forklare, at hun gav særbehandling til Lisbeth Zornigs projekt 'Stemmer på kanten', der fik en million kroner i støtte af Vilhelmsens ministerium.



 


Samrådet falder på dagen, hvor Annette Vilhelmsen i et svar til Folketinget erkender, at Zornig fik særbehandling.

- Stemmer på kanten har fået væsentlig mere vejledning end de øvrige ansøgere om støtte fra puljen, hvorfor jeg mener, det er rigtigt at sige, at Stemmer på kanten har fået særbehandling, skriver Annette Vilhelmsen.

Socialministeren har tidligere understreget, at tildelingen af puljemidler er foregået på lige vilkår mellem ansøgerne.

Baggrunden for særbehandlingen er, understreger Annette Vilhelmsen, at hun selv tilkendegav over for Lisbeth Zornig Andersen, at "der er en million til dig" allerede inden, at fristen for at søge puljemidlerne var udløbet.

Og faktisk også inden, at Huset Zornig overhovedet havde søgt.

0 kommentarer
Vis kommentarer