Pia K om Bødskov: Uordentligt menneske

Pia Kjærsgaard er tilfreds med, at Morten Bødskov er færdig som justitsminister

- Ministeren lod sig ydmyge i tre timer i retsudvalget. Han kom med dårlige svar, indrømmede at han havde løjet, og så tror han, at han kan blive siddende. Det er fuldstændig amatøragtigt, siger hun til Ekstra Bladet. (Foto: Rumle Skafte)
- Ministeren lod sig ydmyge i tre timer i retsudvalget. Han kom med dårlige svar, indrømmede at han havde løjet, og så tror han, at han kan blive siddende. Det er fuldstændig amatøragtigt, siger hun til Ekstra Bladet. (Foto: Rumle Skafte)

PET ville kigge i hendes kalender for at blokere hende fra at komme med på et planlagt Christiania-besøg i retsudvalget. Og Pia Kjærsgaard er derfor i dag glad for, at Morten Bødskov ikke længere er justitsminister og øverste for efterretningstjenesten.

- Det har været uordentlige mennesker med dårlig moral. Og derfor er det godt, at de ikke længere er i ledelsen, siger Pia Kjærsgaard ifølge TV2 oven på Bødskovs afgang.

Se også: Bødskov er færdig

- Det er fuldt berettiget. Han kunne ikke været fortsat efter det samråd. Det var mangelfulde og svage svar. Han indrømmede, at han havde løjet over for Folketinget. Det kan man jo ikke. Derfor er det den rigtige beslutning, lyder det bl.a. fra Pia Kjærsgaard.

- Jeg har følt mig elendigt behandlet. Men det vigtigste er, at tilliden mellem Folketinget og en minister genoprettes.

Pia Kjærsgaard troede faktisk, at Morten Bødskov ville trække sig, da han i går aftes kom med en undskyldning. Og hun var samtidig ikke sikker på, at ministeren ville gennemføre det samråd, der i dag endte med hans afgang.

- Ministeren lod sig ydmyge i tre timer i retsudvalget. Han kom med dårlige svar, indrømmede at han havde løjet, også tror han, at han kan blive siddende. Det er fuldstændig amatøragtigt, siger hun til Ekstra Bladet.

Det kom frem under samrådet, at truslerne mod Pia Kjærsgaard havde været stenkast og kanonslag, men det er ikke noget, der har rystet den tidligere partileder.

- Kan man forestille sig, at retsudvalget og Pia Kjærsgaard bare kan gå rundt på Christiania. Nej det kan man ikke. Det kan godt være, at der ville have været stenkast og kanonslag, og det kan også godt være, at nogle har råbt 'buh', men hvis det skulle have været en ekstrem trussel, ja så tror jeg godt, at man kan komme ud for det, der er værre.

Størstedelen af PET's ledelse har allerede trukket sig før Scharf træk sig i tirsdags i sidste uge. Der sidder dog stadig en leder tilbage fra Scharfs-regeringstid, og hun skal trække sig mener Pia Kjærsgaard.

- Det er så afgørende, at der kommer tillid i PET for alle skyld. Om de kan presse hende til at trække sig, det ved jeg ikke, men men jeg tror, at hun selv er ved at finde ud af, at der er ikke rigtig noget for hende at gøre derude. Hun har været en dårlig leder sammen med Scharf og co, skælder Pia Kjærsgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer