Vilhelmsen fanget på bånd: Jeg kampsveder

SFs formand talte over sig, da hun glemte at få slukket mikrofon efter samråd

En træt Annette Vilhelmsen efter samrådet onsdag eftermiddag. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
En træt Annette Vilhelmsen efter samrådet onsdag eftermiddag. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

- Jeg kampsveder.

Sådan lød det fra socialminister, Annette Vilhelmsen, lige efter det åbne samråd med socialudvalget onsdag eftermiddag partifællen Anne Baastrup.

Se også: Zornig: Forløbet om millionerne er ærgerligt

I tre timer havde ministeren siddet skoleret for at svare på spørgsmål om, hvorfor hun havde givet Lisbeth Zornig Andersens projekt 'Stemmer på Kanten' en million kroner.

Derfor skulle hun lige have pusten igen ved at tale ud med partifællen Anne Baastrup, der er formand for socialudvalget.

Se også: Enhedslisten giver Vilhelmsen næse for Zornig-million

Uheldigvis havde den tydeligt påvirket SF formand, Annette Vilhelmsen, dog glemt at slukke for mikrofonen, hvilket betyder, at hele samtalen kan på videooptagelsen af samrådet, der ligger på Folketingets hjemmeside.

Samtalen lød:

Annette Vilhelmsen: Jeg kampsveder.

Anne Baastrup: Du klarede det fint.

Annette Vilhelmsen: Tak.

Anne Baastrup: Så skal du ud og snakke Villy, ikke?

Annette Vilhelmsen: Jeg kan godt sige dig, Anne. Den her uge, ikke? Den har været sindssyg. Det er sindssygt! Og jeg skal hele tiden, du ved. Alle kigger hen på mig - hvad synes du selv? Og hvad synes jeg så?

Herefter kan man ikke høre mere på videoen, da signalet blev slukket. Hør selv i toppen af artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer