Bertel belærer: Det var en spøg, Pind

Den tidligere undervisningsminister er ikke i tvivl om, at Holger K. udtalelse om 'det cubanske paradis' var ment som drilleri

Bertel Haarder er slet ikke i tvivl om, at udtalelsen var en joke. (Foto: Morten Langkilde)
Bertel Haarder er slet ikke i tvivl om, at udtalelsen var en joke. (Foto: Morten Langkilde)

Venstre-manden Søren Pind er kommet op i det røde feldt og har indkaldt til samråd med landets splinternye udenrigsminister Holger K. Nielsen, efter Holger K. i går referede til det dikatoriske Cuba som et paradis.

Udtalelsen kom i en afskedstale til kollegaen Villy Søvndal, da han i går forlod dansk politik.

- Det er en hængekøje og en CD, Buena Vista Social Club, med gamle cubanske musikere. Så hvis du ikke får tid til at tage til Cuba, så kan du her til sommer hænge hængekøjen op mellem to træer og høre den her CD og drømme dig til de cubanske strande og det cubanske paradis, sagde Holger K, da han fik overdraget Udenrigsministeriet.

Se også: Pinds Cuba-krise: Nu undsiger K Venstre-manden

Men 'Cuba-vendingen' var ikke andet end et kærligt drilleri, mener Pinds partifælle Bertel Haarder.

- Jeg tror Holger K. sagde det med et glimt i øjet for at drille Villy med hans røde fortid, og hvis det er sagt med et glimt i øjet, så kan man godt sige, at det spild af tid at holde samråd, siger den tidligere undervisningsminister til Ekstra Bladet.

Søren Pind har fået en del kritik, efter han i går aftes kom med udtalelsen på sin Facebook-profil. Esktra Bladets poltiske kommentator, Hans Engell, kalder udtalelsen for hysterisk.

Se også: Holger K: Cuba-samråd er spild af tid

Men Bertel Haarder kan sagtens også se, at når der nu er indkaldt til det samråd, så er det en god ide at afholde det.

- Det er jo en virkelig en verdensnyhed, hvis en ny dansk udenrigsminister kalder cuba for et paradis. Derfor kan man godt begrunde, at det lige skal sættes på plads i samrådet. Nu kan man jo se, at Helles selfie går rundt over hele verden, og man jo risikere, at det gør den her bemærkning også. Og derfor kan man ligeså godt få det slået hen, som den spøg det utvivlsomt var, siger Haarder.

Holger K. Nielsen har selv været ude at sige, at han Cuba-udtalelsen var en humoristisk vending, og at han bestemt tager afstand til det cubanske styre.

Se også: Engell slagter Pinds Cuba-samråd: Hysterisk!

- Holger K. har selv været ude og sige, at det var en spøg, så er det jo ikke mere i det. Men det kan jo godt være svært at se, om det er sagt med et glimt i øjet, når Holger K's øjne er så sammenknebne, griner Haarder.

0 kommentarer
Vis kommentarer