Ordførere: Alvorlige problemer i Udenrigsministeriet

Det er meget kritisabelt, at embedsmænd tilbageholder oplysninger over for en minister, mener politikere

Departementschef i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen. (Foto: Niels Hougaard/Polfoto)
Departementschef i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen. (Foto: Niels Hougaard/Polfoto)

- Det er nogle meget alvorligt problemer, der er i Udenrigsministeriet.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, efter forløbet vedrørende rejsereglerne i Global Green Growth Institute (GGGI) tirsdag blev offentliggjort.

Se også: Radikale betragter GGGI-sag som afsluttet

Her viser redegørelsen nemlig tydeligt, at minimum tre højtstående embedsmænd har tilbageholdt oplysninger for den tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach og Departementschefen i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen, i flere uger.

Og det er langt fra kun Hans Kristian Skibby, der ser meget alvorligt på dette.

- Det er jo alvorlige sager. Derfor er det vigtigt, at det får optimal konsekvens for dem, der ikke har sørget for at lave det, de skal. De embedsmænd, der er involveret må stå ret, siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten, og uddyber:

Se også: 'Det må simpelthen ikke ske'

- Der må sidde mindst en ambassadør, der har meget røde øre. Han burde ikke kunne forsætte på så vigtigt en post, som det er at være ambassadør i Sydkorea.

Liberal Alliance udviklingsordfører ser også meget kritisk på selve undersøgelsen, fordi den er blevet lavet internt i ministeriet:

- Jeg har ikke tillid til undersøgelsen, da den ikke er lavet af et eksternt firma. Nu kan det godt være, at de her oplysninger drejer scenen over på tre medarbejdere, men jeg har på fornemmelsen af, at der er en rigtig dårlig kultur i det ministerium, når sådan noget her kan ske.

Se også: Fakta: Det får embedsmænd i GGGI-sag kritik for

- Det er ikke bare en fejl. Men det er fejl på fejl på fejl, og der har været nogle embedsmænd, som man ikke kan lade være med mistænke for at være 'politikserede', da de venter med at give oplysningerne til Christian Friis Bach dagen efter kommunalvalget, fortæller Mette Bock og fortsætter:

- Vi har fået en kultur, hvor embedsmændene bliver politikere, og politikere bliver embedsmænd, og det vil sige, at det er embedsmændene, der styrer, og det er jo helt galt.

0 kommentarer
Vis kommentarer